2015 Pommard Les Petits Noizons Øko La Vougeraie

DKK 449,95
pr. fl. v/12 flasker 539,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (3)

Timatkin.com 92 point
Burghound 89 - 91 point
Robert Parker 89 - 91 point

Vin-Info

Varenummer: 18701315
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 6 stk.
Producent:
Land:
Område: Bourgogne
Druesorter: 100% Pinot Noir.
Anbefalet til: Fugle- og dyrevildt, rødt kød, lam, pasta eller risotto med svampe.
Drikkemoden: 7-20 år fra høståret.
Fadlagring: 15 måneder på egetræsfade (ca. 25% nye)

Beskrivelse

Pommard Les Petits Noizons Øko Domaine de la Vougeraie

Pommard ligger i Côte de Beaune distriktet i Côte d'Or mellem Beaune og Volnay. Pommard markerne har igennem historien tilhørt hertugerne af Bourgogne, munkeordener - herunder cisterciensermunkene - og gamle kendte familier såsom Marey-Monge familien. Allerede i middelalderen blev Pommard kendt som blomsten af Bourgogne - vine som alle andre skulle måle sig med. Pommard er blandt Bourgognes mest dybe, kraftige og robuste rødvine - tanninrige dog uden at det bliver for meget. Pommard er ikke så umiddelbar charmerende som Volnay som ung men vil med tilstrækkelig flaskelagring udvikle sig til rige, kraftfulde og komplekse vine. Vougeraie ejer 1,1 hektar af den sydvendte "Villages" mark "Les Petits Noizons" med over 25 år gamle vinstokke. Parcellen er ideelt placeret på toppen af bakken med en fremragende sol eksponering og en meget stenet og kalkholdig jord der giver kraftig, struktureret og saftig vin. Vougeraie Pommard Les Petits Noizons har en tæt duft af solbær og vanilje med strejf af brombær og lidt tobak. Smagen er fuld af rig, dyb og mørk frugt især i form af sorte kirsebær og brombær holdt på plads af en stram struktur og et fast tanninbid. En flot moderne Pommard med godt lagringspotentiale.

Anmeldelser

  • 89-91P - Bourghound januar 2017: "This too possesses lovely aromatic elegance with its equally cool and airy array of red pinot fruit, spice, lilac and discreet whiffs of earth. There is fine richness but also good detail to the sleek and more evidently mineral-driven flavors that terminate in a dusty, firmer and focused finale. A quality villages."
  • 89-91P - Robert Parker's The Wine Advocate januar 2017: "The 2015 Pommard Les Petits Noizons, located next to the boundary of Beaune where the vines are orientated to the southeast and it was cropped at three hectoliters per hectare after three years of being affected by hail. It has an attractive redcurrant and cranberry-scented bouquet, touches of undergrowth and slate emerging with time. The palate is medium-bodied with crunchy red berry fruit, impressive mineralité and tension for a village cru, with a composed, finessed finish that lingers long in the mouth. Delicious."
  • Druesorter: 100% Pinot Noir.
  • Vinstokkenes alder: beplantet i 1978-1979
  • Jordbundsforhold: meget stenet og kalkholdig jord
  • Fadlagring: 15 måneder på egetræsfade (ca. 25% nye)
  • Drikkeklar: 7-20 år fra høståret.
  • Anbefales til: Fugle- og dyrevildt, rødt kød, lam, pasta eller risotto med svampe.

Producent beskrivelse

Domaine de la Vougeraie - en moderne legende i Bourgogne

Mange domainer i Bourgogne har eksisteret under samme familie i århundreder. Domaine de la Vougeraie er anderledes - i stedet for vinmarker overleveret gennem generationer fra far til søn, er Vougeraie en bemærkelselsværdig samling af parceller erhvervet gennem strategiske opkøb af to generationer af Boisset familien. Historien bag dette formidable Bourgognehus er historien om den kendte Boisset familie, der besluttede at skabe en moderne legende. De samlede de allerbedste af deres vinmarker under ét tag i 1998 og skabte derved det lille Domaine de la Vougeraie som skulle vise sig at kunne skabe fantastiske store vine. Det nye vinhus tog navn efter familiens fødegård "La Vougeraie", som ligger i Vougeot hvor Domainet har hele 10 hektar af den berømte Vougeot mark - juvelen i de i alt 37 hektar, som indgår i Domaine de la Vougeraie. Resten af markbesiddelserne ligger strøet ud på over Côte d'Or (den gyldne skråning) fra Gevrey Chambertin til Puligny Montrachet. Selve domainet ligger i Premeaux, en lille by nær Nuits St.Georges. Her vinificeres og lagres alle vinene dybt under jorden i topmoderne, mørke kældre med ensartet temperatur og fugtighed hele året. Årgang 1999 var den første til at bære navnet Vougeraie på etiketten, og ambitionen har fra starten været at høre til blandt Bourgognes ypperste producenter. Stilen er kompromisløs og man har høj respekt for hver eneste vins personlighed og terroir. Winemaker Pierre Vincent har lavet vin både hos Jafelin og Mommesin inden han i 2006 kom til Domaine de la Vougeraie. Han blev i 2014 kåret til "Red Winemaker of the Year" af International Wine and Spirit Magazine, hvor han i 2011 havde vunder prisen som "White winemaker of the Year" for monopolvinen, den meget sjældne Vougeot 1. Cru Le Clos Blanc.

Økologi, biodynamik og ekstrem kvalitets kontrol

Ud af respekt for naturen og vinen har samtlige af Domainets vinmarker været dyrket efter økologiske og biodynamiske principper fra start af og Vougeraie er derved det største økologiske domaine i Côte d'Or. Der anvendes kun en anelse økologisk kompost om vinteren, man har eget "herbarium" hvor den økologiske kompost afstemmes med forskellige urter, alt efter vinmarken, og der pløjes med heste, så jorden bliver mindst muligt kompakt. Hos Domaine de la Vougeraie er høstudbyttet desuden meget lavere, end hos de fleste andre huse. Det lave udbytte gør det muligt at opnå maksimal koncentration i druerne og dermed også i vinene. De er også kendt for en nådesløs sortering af druerne inden gæringen. Det er ikke usædvanligt at Grand Cru druerne sorteres drue for drue! Proportionen af afstilkede druer og gæring af hele klaser afhænger af årgangen og vinen. Efter en kold maceration (udblødning) af druerne, gæres vinen i egetræsfade (op til 100% for Grand Cru'erne). Andelen af ny eg varierer efter vinene og årgangen og fadlagringen varer fra 12 til 18 måneder. Vinene filtreres kun meget let (eller slet ikke) inden aftapning "by gravity" dvs. efter tyngdelovens regler.

Fantastiske markbesiddelser inkl. 3 monopoler og 9 Grand Crus

Man siger med rette at Bourgognes storhed ligger i markerne, så Domaine de la Vougeraie's storhed kan bedst forstås ved at se på deres markbesiddelser - enhver sand bourgogne fan bør få tårer i øjnene over denne samling! Domainet ejer hele 9 Grand Cru marker: Charmes-Chambertin "Les Mazoyères", Musigny, Bonnes Mares, Clos de Vougeot (højeste og bedste del af marken: på toppen af skråningen), Corton "Le Clos du Roi", Corton-Charlemagne, Batard-Montrachet, Bienvenues-Batard-Montrachet og Chevalier-Montrachet. Siden en enkelt vinmark i Bourgogne oftest har mange forskellige ejere, er det svært at have monopol på noget men Domaine de la Vougeraie har det alligevel ikke mindre end på 3 monopol marker: Vougeot "Clos Blanc de Vougeot" og Vougeot "Clos de Prieuré Blanc" og Vougeot "Clos de Prieuré Rouge". Premier Cru'erne inkluderer: Gevrey-Chambertin "Bel Air", Vougeot "Les Cras", Nuits-St.-Georges "Les Damodes", Nuits-St.-Georges "Les Corvées Pagets", Savigny-les-Beaunes "Les Marconnets", Beaune "Clos du Roi", Beaune "Les Grèves", Puligny-Montrachet "Champ Gain". Derudover ejer domainet flere "Villages" vine og to regionale Bourgogner: Pinot Noir og Chardonnay "Terres de famille"

Vougeraie i toppen af Bourgogne hierakiet

"Domaine de la Vougeraie is one of the most exciting wineries in Burgundy. The wines are distinguished for their superb transparency and sheer class." Citat Robert Parker's The Wine Advocate "It is impossible to miss the attention to detail at this impeccably run domaine. No expense is spared. It takes 80 people to work the vineyards during harvest and another 20 in the cellar to take it from there." Citat Robert Parker's The Wine Advocate "... several of the villages level wines offer truly outstanding quality and should be on your radar screens for obtaining great value." Citat Burghound "I have noted several times that Vincent is really pushing the Vougeraie wines in the right direction as I was impressed with the quality of both the '11s and the '10s as both outperform the quality of their respective vintages." Citat Burghound