2015 Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes Domaine Fourrier

DKK 599,95
pr. fl. v/12 flasker 719,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (3)

Vinous.com 89 - 92 point
Timatkin.com 93 point
Robert Parker 89 - 91 point

Vin-Info

Varenummer: 20271315
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Bourgogne
Druesorter: 100% Pinot Noir
Anbefalet til: Retter med dyre- og fuglevildt, okse- og kalvekød.
Drikkemoden: Ved frigivelsen og ca. 15 år frem fra høståret

Beskrivelse

Har man først smagt én af de store vine fra Gevrey Chambertin-egnen, er der stor risiko for at man har svært ved at sætte pris på andre vine.

Intet andet sted i Bourgogne, ja velnok i hele verden, finder man vine med denne exceptionelle kombination af kompleksitet, styrke og sensualitet.

Hér bør det dog bemærkes, at kvaliteten varierer voldsomt fra producent til producent; nogle formår vitterligt at skabe vine så englene synger, mens andre desværre blot vælger at misbruge områdets høje anseelse, til at sælge ordinære vine til overpriser.

Blandt de producenter som oftest svinger dirigentstokken når englene skal synge, finder vi Domaine Jean-Claude Fourrier. Det lille domaine har specialiseret sig i at lave ekstremt høje kvaliteter i og omkring Gevrey- Chambertin, og udbyder aldrig underlødige vine - lever kvaliteten ikke op til navnet, sælges vinen videre til andre producenter. En anden grund til Fourrier's succés er vinstokkenes meget høje gennemsnitsalder. De gamle vinstokke kan kun afgive et begrænset høstudbytte, men vinen bliver desto mere kompleks - en kvalitet som en stor Bourgogne ikke kan få nok af.

Gevrey-Chambertin fremstår funklende rubinrød i glasset. Duften er rig på ung bærfrugt med nuancer af hindbær, solbær og et strejf af skovbund.

Smagen er virkelig godt struktureret med en superb balance mellem moden frugt og runde tanniner. Eftersmagen er rig på saft og kraft - en flot og finesserig Gevrey-Chambertin som vil begejstre enhver med hang til stor Bourgogne.

Anmeldelser

  • 89-92P - Vinousmedia.com v/Stephen Tanzer: "Bright medium red. Red fruits, animal fur and game lifted by a floral element on the nose. Plush and seamless; a step up in thickness and suavity from the Aux Echézeaux, with its deep raspberry fruit complicated by a mineral component. Mouthfilling but not heavy, finishing quite long, with tannins totally supported by fruit."
  • 93P - Tim Atkin MW januar 2017.
  • 89-91P - Robert Parker's The Wine Advocate januar 2017: "The 2015 Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes comes from several parcels around the appellation. I admire the bouquet here, very pretty with perfumed red cherries, crushed strawberry and subtle rose petal scents. The palate is medium-bodied with fine tannin. This is supple in the mouth with good acidity, upfront fleshy red cherry and strawberry fruit with a pinch of white pepper completing the finish. Recommended."
  • "This is now one of the vey best addresses in [Gevrey-Chambertin]" citat Clive Coates
  • Druesorter: 100% Pinot Noir
  • Vinstokkenes gennemsnitsalder: 50 år
  • Drikkeklar: Ved frigivelsen og ca. 15 år frem fra høståret
  • Anbefales til: Retter med dyre- og fuglevildt, okse- og kalvekød.

Producent beskrivelse

Domaine Fourrier - samlerobjekter fra Gevrey-Chambertin

På få år har Jean-Marie Fourrier fået sit fædrene Domaine op i Bourgognes eksklusive selskab af uopdrivelige samlerobjekter. Det lille domaine har specialiseret sig i at lave ekstremt høje kvaliteter i og omkring Gevrey-Chambertin,

Gamle vinstokke og fantastiske vinmarker

En af hemmelighederne bag Domaine Fourriers succes er vinstokkenes meget høje gennemsnitsalder. De gamle vinstokke kan kun afgive et begrænset høstudbytte, men vinen bliver desto mere kompleks - en kvalitet som en stor Bourgogne ikke kan få nok af. Fourrier råder over en perlerække af de bedste 1. Cru marker i Gevrey-Chambertin med flagskibet Clos Saint-Jacques i spidsen. Denne mark er den fornemste 1. Cru i Gevrey-Chambertin og er efter manges mening på Grand Cru niveau.. Fourrier råder over mikroskopiske 0,9 hektar af Clos Saint-Jacques- marken. Jean-Marie Fourrier passer og plejer sine marker som var det hans hjertebarn. Den store omsorg for vinstokkene smitter i allerhøjeste grad af på de endelige vine.

En ny stjerne er født

Efter ophold hos Henri Jayer og på Domaine Drouhin i Oregon, overtog Jean-Marie Fourrier driften af Domainet fra sin fader i 1994 og havde fra starten sine egne ideer om hvordan kvaliteten skulle revolutioneres, bl.a. ved at tilstræbe at dyrke vinmarkerne så vidt muligt efter biodynamiske prinicipper (vinmarkerne pløjes med hest) og ved kun at bruge helt nye egetræsfade, hvis det er nødvendigt for at bevare frugt og terroir i vinen mest muligt. Der er endvidere investeret i helt nye ståtanke og andre moderne produktionsfaciliteter. Alle flasker forsegles med voks over prop og hals for at mindske for tidlig oxidation, så vinene kan lagres, for der er ingen tvivl om at Fourriers vine kan og fortjener lagring.

Utrolig få flasker

For at illustrere den lille produktion ses her et overblik over Fourriers maker i hektar: Griotte-Chambertin Grand Cru 0.26 Gevrey-Chambertin 1er Cru Clos St Jacques 0.89 Gevrey-Chambertin 1er Cru La Combe au Moine 0.87 Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Champeaux 0.21 Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Cherbaudes 0.67 Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Goulots 0.34 Chambolle-Musigny 1er Cru Les Gruenchers 0.29 Morey-St-Denis 1er Cru Clos Sorbes 0.55 Vougeot 1er Cru Les Petits Vougeots 0.34 Gevrey-Chambertin Aux Echeseaux 0.47 Chambolle-Musigny 0.39 Gevrey-Chambertin 3.30

"One of the very Best in Burgundy

Det har ikke skortet på roser i de sidste 10 år, Bourgognespecialisten Clive Coates skriver således: " The Fourrier estate is one of the very best in Burgundy". Allen Meadows fra Burghound skriver at alle vinene er: "built on balance, not concentration." Stephen Tanzer skriver: " One of the best addresses in Gevrey- Chambertin" Jean Marie udtrykker det måske bedst selv: "Mine vine er terroir i et glas."