2015 Gevrey-Chambertin 1.Cru Clos St-Jacques Dom. Fourrier

DKK 3.999,95
pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (4)

Vinous.com 93 - 95 point
Timatkin.com 96 point
Burghound 92 - 94 point
Robert Parker 93 - 95 point

Vin-Info

Varenummer: 20601315
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Bourgogne
Druesorter: 100% Pinot Noir
Anbefalet til: Retter med dyre- og fuglevildt, okse- og kalvekød.
Drikkemoden: Ved frigivelsen og ca. 20 år frem fra høståret

Beskrivelse

Har man først smagt én af de store vine fra Gevrey Chambertin-egnen, er der stor risiko for at man har svært ved at sætte pris på andre vine.

Intet andet sted i Bourgogne, ja velnok i hele verden, finder man vine med denne exceptionelle kombination af kompleksitet, styrke og sensualitet.

Hér bør det dog bemærkes, at kvaliteten varierer voldsomt fra producent til producent; nogle formår vitterligt at skabe vine så englene synger, mens andre desværre blot vælger at misbruge områdets høje anseelse, til at sælge ordinære vine til overpriser.

Blandt de producenter som oftest svinger dirigentstokken når englene skal synge, finder vi Domaine Jean-Claude Fourrier. Det lille domaine har specialiseret sig i at lave ekstremt høje kvaliteter i og omkring Gevrey- Chambertin, og udbyder aldrig underlødige vine - lever kvaliteten ikke op til navnet, sælges vinen videre til andre producenter. En anden grund til Fourrier's succés er vinstokkenes meget høje gennemsnitsalder. De gamle vinstokke kan kun afgive et begrænset høstudbytte, men vinen bliver desto mere kompleks - en kvalitet som en stor Bourgogne ikke kan få nok af.

Gevrey-Chambertin 1. Cru Clos Saint-Jacques er den fornemste 1. Cru i Gevrey-Chambertin. Fourrier råder over mikroskopiske 0,9 hektar af Clos Saint-Jacques-marken, som han passer og plejer som var det hans hjertebarn. Den store omsorg for vinstokkene smitter i aller højeste grad af på den endelige vin, som er en af Bourgognes mest forbløffende.

Gevrey-Chambertin 1. Cru Clos Saint-Jacques byder på en duft af superkoncentreret, perfekt moden og komplekst sammensat frugt. Smagen er ekstraordinært fyldig og mættende, og eftersmagen bliver ved og ved og ved. En nærmest fuldkommen vin som vil tilfredsstille selv den mest kræsne Bourgogne-kender.

Anmeldelser

  • 93-95P - Vinousmedia.com v/Stephen Tanzer: "Knockout nose combines raspberry, darker berries, rose petal, minerals and smoke. Deep and utterly seamless wine with outstanding inner-mouth clarity and lift to its blackberry and floral flavors. Still youthfully tight but the wine's obvious sucrosité draws out the very long, building finish. Combines the silkiness of texture and the vitality of the vintage's best examples."
  • 92-94P - Bourghound januar 2017: "This also exhibits plenty of earth and sauvage elements yet the fruit profile is slightly higher-toned and a bit more elegant as well. There is a driving minerality and underlying tension to the succulent yet refined middle weight flavors that brim with dry extract on the impeccably well-balanced finale. This classy effort is at once built-to-age but not backward and should be accessible after only a few years."
  • 96P - Tim Atkin MW januar 2017: "As was the case in 2014, there are two cuvées of this wine in 2015. It's the biggest, boldest and richest of the Fourrier wines, but still has the domaine's hallmark sweetness and fine tannins. Dense, sappy and plush, it's an intense, mineral-edged wine with haunting balance. 2022-30"
  • 93-95P - Robert Parker's The Wine Advocate januar 2017: "The 2015 Gevrey-Chambertin 1er Cru Clos Saint-Jacques has a beautifully composed bouquet with joyful, vivacious mulberry and redcurrant aromas that open wonderfully with aeration. The palate is medium-bodied with very fine tannin, crisp and tensile with tart red cherries, crushed strawberry, raspberry preserve and orange rind towards the harmonious and sustained finish. The class shows through here."
  • "This is now one of the vey best addresses in [Gevrey-Chambertin]" citat Clive Coates
  • Druesorter: 100% Pinot Noir
  • Vinstokkenes gennemsnitsalder: 50 år
  • Drikkeklar: Ved frigivelsen og ca. 20 år frem fra høståret
  • Anbefales til: Retter med dyre- og fuglevildt, okse- og kalvekød.

Producent beskrivelse

Domaine Fourrier - samlerobjekter fra Gevrey-Chambertin

På få år har Jean-Marie Fourrier fået sit fædrene Domaine op i Bourgognes eksklusive selskab af uopdrivelige samlerobjekter. Det lille domaine har specialiseret sig i at lave ekstremt høje kvaliteter i og omkring Gevrey-Chambertin,

Gamle vinstokke og fantastiske vinmarker

En af hemmelighederne bag Domaine Fourriers succes er vinstokkenes meget høje gennemsnitsalder. De gamle vinstokke kan kun afgive et begrænset høstudbytte, men vinen bliver desto mere kompleks - en kvalitet som en stor Bourgogne ikke kan få nok af. Fourrier råder over en perlerække af de bedste 1. Cru marker i Gevrey-Chambertin med flagskibet Clos Saint-Jacques i spidsen. Denne mark er den fornemste 1. Cru i Gevrey-Chambertin og er efter manges mening på Grand Cru niveau.. Fourrier råder over mikroskopiske 0,9 hektar af Clos Saint-Jacques- marken. Jean-Marie Fourrier passer og plejer sine marker som var det hans hjertebarn. Den store omsorg for vinstokkene smitter i allerhøjeste grad af på de endelige vine.

En ny stjerne er født

Efter ophold hos Henri Jayer og på Domaine Drouhin i Oregon, overtog Jean-Marie Fourrier driften af Domainet fra sin fader i 1994 og havde fra starten sine egne ideer om hvordan kvaliteten skulle revolutioneres, bl.a. ved at tilstræbe at dyrke vinmarkerne så vidt muligt efter biodynamiske prinicipper (vinmarkerne pløjes med hest) og ved kun at bruge helt nye egetræsfade, hvis det er nødvendigt for at bevare frugt og terroir i vinen mest muligt. Der er endvidere investeret i helt nye ståtanke og andre moderne produktionsfaciliteter. Alle flasker forsegles med voks over prop og hals for at mindske for tidlig oxidation, så vinene kan lagres, for der er ingen tvivl om at Fourriers vine kan og fortjener lagring.

Utrolig få flasker

For at illustrere den lille produktion ses her et overblik over Fourriers maker i hektar: Griotte-Chambertin Grand Cru 0.26 Gevrey-Chambertin 1er Cru Clos St Jacques 0.89 Gevrey-Chambertin 1er Cru La Combe au Moine 0.87 Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Champeaux 0.21 Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Cherbaudes 0.67 Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Goulots 0.34 Chambolle-Musigny 1er Cru Les Gruenchers 0.29 Morey-St-Denis 1er Cru Clos Sorbes 0.55 Vougeot 1er Cru Les Petits Vougeots 0.34 Gevrey-Chambertin Aux Echeseaux 0.47 Chambolle-Musigny 0.39 Gevrey-Chambertin 3.30

"One of the very Best in Burgundy

Det har ikke skortet på roser i de sidste 10 år, Bourgognespecialisten Clive Coates skriver således: " The Fourrier estate is one of the very best in Burgundy". Allen Meadows fra Burghound skriver at alle vinene er: "built on balance, not concentration." Stephen Tanzer skriver: " One of the best addresses in Gevrey- Chambertin" Jean Marie udtrykker det måske bedst selv: "Mine vine er terroir i et glas."