2015 Chateaneuf-du-Pape Auguste Favier Rge Øko Saint Préfert

DKK 349,95
pr. fl. v/12 flasker 449,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (4)

Wine Spectator 97 point
Vinous.com 93 - 95 point
Timatkin.com 95 point
Robert Parker 95 - 97 point

Vin-Info

Varenummer: 48161315
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i:
Producent:
Land:
Område: Rhone
Druesorter: 82% Grenache, 10% Vieux Cinsault, 8% Syrah
Anbefalet til: Fugle- og dyrevildt med kraftig sauce, okse- og lammekød, modne oste
Fadlagring: 18 måneder på store franske egetræsfade

Beskrivelse

Domaine Saint Préfert - superstjerne i Châteauneuf

Isabel Ferrando købte Domaine Saint-Préfert i 2002 og er på rekordtid blevet en superstjerne i Châteauneuf-du-Pape. Men det lå ikke ligefrem i kortene at Isabel skulle blive vinmager. Før arbejdede hun i en bank i Avignon og vidste intet om vinproduktion. Men efter at have læst en bog om Rhônedalen og dens vine, blev hun så fascineret, at hun drog til Châteauneuf-du-Pape for at besøge producenterne og smage deres vine. Da hun kom hjem meddelte hun sin mand at hun ville være vinmager. Det var han med på og Isabel begyndte på en uddannelse i vin på universitetet i Suze- la-Rousse. Efter studierne var Isabel dog klog nok til at vide, at hun ikke vidste alt om vin, og hun søgte derfor råd hos nogle af de mest talentfulde producenter i det sydlige Rhône, såsom Raspail-Ay. Særligt én vinmager blev hendes forbillede og nøglen til hendes succes: den store Henri Bonneau, kendt for en terroir-drevet, ikke-interventionistisk tilgang - og for at holde en lav profil trods vinanmeldernes begejstring for hans vine. I 2002 købte hun det noget nedslidte Domaine Saint-Préfert i Chateauneuf du Pape med 13,2 ha meget gamle vinstokke, alle i lieux-dit Les Serres, syd for landsbyen Châteauneuf. Isabel blev kastet ind i ilden med den svære årgang 2003 som sin første, men bestod med bravour og hendes ry for fremragende vine, er kun vokset for hver årgang siden da.

Feminin elegance fra ældgamle økologisk dyrkede vinstokke

Domænet har i dag 32 ha. - mange af dem med 60-100 år gamle vinstokke - bl.a. nogle af de oprindelige Mourvèdre vinstokke plantet i 1920'erne - hvilket helt naturligt giver et lavt høstudbytte (25-35 hl/ha) af koncentrerede druer. Ferrando har fra start af dyrket markerne efter økologiske og sågar biodynamiske metoder og siden 2013 har markerne endda været certificerede økologiske. De håndhøstede druer gæres udelukkende med naturligt forekommende vildgær og fra 2009 gæres klaserne hele uden afstilkning, hvilket har givet mere vibrerende, levende vine med flot friskhed og lavere alkohol. Vinene lagres på en blanding af cementtanke og egetræsfade - fortrinsvis de mindre demi-muids (600L egetræsfade) frem for foudres (store trækar) - hvilket er en kærkommen afvigelse fra "klassisk" praksis i Chateauneuf du Pape. Isabel forstår at forbinde det traditionelle med det moderne og feminine, hvilket giver vidunderligt elegante og rene vine der samtidigt har en bemærkelsesværdig kompleksitet.

Domaine Isabel Ferrando - Madame's egen label

Saint-Préfert driver Isabel sammen med sin mand og datter men i 2004 skabte hun Domaine Isabel Ferrando. Når man spørger hvorfor, er svaret meget kontant: "fordi jeg er feminist" - "Jeg ville lave noget for mig selv". Isabel laver kun én vin under Domaine Isabel Ferrando; Cuvée Colombis, en Châteauneuf-du-Pape på 100% Grenache fra gamle vinstokke, der forener tre berømte terroirs i Châteauneuf-du-Pape: Colombis (sand), Crista (sand og 'safres') og Roues (rød lerjord).

100P Parker producent og på Wine Spectator's Top 100 liste

Isabel Ferrando har på kort tid formået at skabe vine af så høj kvalitet, at domænet er kommet på Wine Spectators prestigiøse Top 100 liste. Men ikke nok med det, så har selveste Robert Parker udtalt i et interview til den franske avis Le Monde, at Saint-Préfert er en af hans absolut yndlingsproducenter i Châteauneuf-du-Pape. Domænet har da også fået en perlerække af komplimenter af Robert Parker's The Wine Advocate igennem årene: "If you haven't discovered it yet, this is an up-and-coming superstar." "One of the most passionately run estates in all of Chateauneuf du Pape is Domaine Saint-Prefert." "her two whites are consistently some of my favorites from the region and are well worth seeking out." "Under the guidance of Isabel Ferrando, who burst onto the scene in 2003, Domaine Saint Prefert has leapt into the handful of top estates in Châteauneuf du Pape." "Hold onto your hats with these latest releases from proprietress Isabel Ferrando, as they're easily some of the most badass 2015s I was able to taste."

Chateaneuf-du-Pape Auguste Favier Rouge Domaine Saint-Préfert

En elegant og feminin vin med florale noter af viol og lavendel. Blomme, brombær, solbær og strejf af sort peber og lakrids. Medium- fyldig med fine, polerede tanniner, frisk syre og mineralitet.

Anmeldelser

  • 97P - Winespectator Insider juli: "Vibrant and captivating, with exuberant fruitcake, cinnamon and black tea aromas leading the way for a fleshy core of raspberry pâte de fruit, plum sauce and cassis, all allied to a lovely velvety texture. Maintains intensity through the finish, showing a long echo of pastis. Best from 2020 through 2040. From France.-J.M"
  • 93-95P Vinous Media 24.03.17 Josh Raynolds:" Full ruby. Powerful, mineral-accented blackberry and boysenberry aromas are complemented by hints of incense, licorice and pungent flowers. Seamless and impressively concentrated, offering alluringly sweet dark berry, cherry liqueur and floral pastille flavors sharpened by a jolt of peppery spices. Rich yet energetic in style, finishing with excellent clarity and fine-grained tannins that sneak in late."
  • 95P - Tim Atkin december 2016: "Dark and savoury on the nose. Liquorice and bitters. Very concentrated but not forced and loaded with superfine tannins. Dense, straight, highly textural, with serious weight of tannin - but of exceptionally fine, soft tannin. This has a serious demeanour, and will be a great wine when it's ready. This is impressive, and will have a long life. 2021-2045."
  • 95-97P - Robert Parker's The Wine Advocate oktober 2016: "The 2015 Châteauneuf du Pape Reserve Auguste Favier is another blockbuster that offers full-bodied richness, a layered, unctuous and expansive, sexy texture, sweet tannin and killer notes of roasted meats, ground pepper, melted licorice, and assorted red and black fruits. It's one seamless beauty that will be slightly more approachable in its youth than the Collection Charles Giraud, but still keep for over two decades."
  • Druesorter: 82% Grenache, 10% Vieux Cinsault, 8% Syrah
  • Fadlagring: 18 måneder på store franske egetræsfade
  • Anbefales til: Fugle- og dyrevildt med kraftig sauce, okse- og lammekød, modne oste