2015 Bourgogne Rouge Vieilles Vignes Domaine Perrot-Minot

DKK 299,95
pr. fl. v/12 flasker 359,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Vin-Info

Varenummer: 19281315
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i:
Producent:
Land:
Område: Bourgogne
Druesorter: 100% Pinot Noir
Anbefalet til: fuglevildt, svinekød og lam

Beskrivelse

Bourgogne Rouge Vieilles Vignes Domaine Perrot-Minot

Druerne kommer fra en parcel med over 55 år gamle vinstokke i Morey-Saint- Denis, hvilket gør denne Bourgogne rouge til noget helt særligt. En aromatisk kompleks duft med kølig dyb bærfrugt, noter af skovbund og sødmefulde krydderier strømmer en i møde. I munden er vinen medium fyldig med silkebløde tanniner med en saftig smag af modne sorte kirsebær og blomme, flot balanceret med frisk syre og en god struktur. En Bourgogne Rouge der overleverer og et brag af en introduktion til Perrot-Minots stil.

Anmeldelser

  • Druesorter: 100% Pinot Noir
  • Anbefales til: fuglevildt, svinekød og lam

Producent beskrivelse

Familieejet bourgognehus med stjernestatus

Domaine Perrot-Minot har, med Christophe i spidsen, på få år opnået stjernestatus som én af Bourgognes absolut bedste producenter. Domænet opnåede den sjældne topscore 99-100P hos Robert Parker med deres fabelagtige Chambertin Clos de Beze fra topårgangen 2005 - eneste vin foruden Romanée Conti fra Domaine de la Romanée Conti der fik samme score men til en astronomisk pris. Vinen blev revet væk men Christophe Perrot- Minot slog for alvor sin position fast med syvtommer søm. Christophe er fjerde generation på domænet som kan dateres tilbage til midten af det 19. århundrede, men får først navnet Perrot-Minot da Marie- France Merme i 1963 gifter sig med Henri Perrot-Minot. Domainet har altid hørt til blandt de velanskrevne domæner i Bourgogne, men det er først efter 1993, da deres søn Christophe Perrot-Minot vender hjem til gården efter 7 års læretid som vinmægler, at tingene for alvor tager fart. Christophe begynder at udvide porteføljen først med druer fra små lejede parceller i Chambertin og siden med række fremragende parceller i Côtes de Nuits da det lykkedes Christophe at købe Domaine Pernin Rossin i Vosne- Romanée. Domænet ejer således i dag 18 ha. af Bourgognes fineste marker i Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis, Chambolly-Musigny, Vosne-Romanée og Nuits-Saint-Georges. Bl.a. 7 Grand Cru'er: Chambertin Clos de Bèze, Chambertin, Mazoyères-Chambertin, Charmes-Chambertin, Mazis-Chambertin, Chapelle-Chambertin og Clos Vougeot.

Naturlig og respektfuld dyrkning og vinifikation

Christophe stoppede med at bruge kunstgødning og herbicider i 1998, og arbejder i dag med stor respekt for naturen. Vinstokkene, hvoraf mange er over 100 år gamle, beskæres så de højest yder 6-7 klaser pr. stok og derudover tyndes der kraftigt ud vi bladvæksten for at sikre optimal modenhed i druerne. Druerne håndhøstes, afstilkes (50-100% alt efter årgangen) og sorteres grundigt både i marken og i kælderen inden vinifikationen. Den endelige vin lagrer på egetræsfade fra de berømte Tronçais og Bertrange skove i Allier i op til 18 måneder for Grand Cru vinene. Perrot-Minot anvender kun op til 30% nye fade for ikke at lade fadpræget dominere. Vinene hverken filtreres eller klares før aftapning for at bevare vinens aromaer bedst muligt. Hver eneste flaske forsynes desuden med en "logstrip", der gør det muligt at indhente oplysninger om hver enkelt flaskes autenticitet på internettet (www.prooftag.com). Man finder næppe rød Bourgogne fra Côte de Nuits, der har samme udsøgte friskhed og mineralitet som vinene fra Perrot-Minot. Vinene står knivskarpt og selv om priserne ligger i den pæne ende, er de hver en krone værd!

International anerkendelse fra de største vinkritikere

"Perrot-Minot is one of the most exciting domaines in Burgundy." - "Christophe Perrot-Minot is one winemaker who I admire" Citat Robert Parker's The Wine Advocate "Christophe Perrot-Minot continues to hone his style, making more elegant, textural wines each vintage. These are some of the sexiest Burgundies you will find." Citat Bruce Sanderson, Wine Spectator "Riches, denses, exubérants et intensément parfumés, les vins évoquent les plus belles réussites d'Henri Jayer." Citat Guide de la Revue de Vin de France