2015 Bourgogne Aligoté Marquis d'Angerville

DKK 199,95
pr. fl. v/12 flasker 239,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Vin-Info

Varenummer: 14571115
Type: Hvidvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Bourgogne
Druesorter: 100% Aligoté
Anbefalet til: østers og andre skaldyr, fisk, salat og gedeost

Beskrivelse

Bourgogne Aligoté Domaine Marquis d'Angerville

Aligoté er Bourgognes "hemmelige" hvide druesort. Aligoté har altid stået i skyggen af Chardonnay druen når det gælder de store Bourgogne hvidvine, men i de rette hænder kan druen give en virkelig lækker og spændende anderledes hvid Bourgogne. Og hvem bedre til mestre den udfordring end Marquis d'Angerville? Guillaume d'Angerville mener desuden at kendte domainer som hans, har en forpligtelse til at forsøge at videreføre traditionelle Bourgognedruesorter som Aligoté, så det gør han med samme omhu som domainets andre berømte vine. Lavet på håndhøstede, biodynamisk dyrkede druer, gæret på ståltanke og aftappet efter 8 måneders lagring. Bourgogne Aligoté er en lækker frisk hvidvin med en floral duft med antydning af citrus, æble og hvide blomster. Livlig, vibrerende, fint cremet og ungdommelig frisk smag.

Anmeldelser

  • Druesorter: 100% Aligoté
  • Anbefales til: østers og andre skaldyr, fisk, salat og gedeost

Producent beskrivelse

Marquis d'Angerville - legendarisk Volnay

Domaine Marquis d'Angerville i Volnay er et af Bourgognes mest berømte og ældste domainer. Domainet blev grundlagt så langt tilbage som i 1507, da ejendommens marker udskilles fra Hertugen af Bourgognes ejendomme og bliver et selvstændigt vinslot. I 1804 overtager den nuværende familie ejendommen. Markbesiddelserne er centreret om den allerede dengang berømte mark Clos des Ducs. I slottets park og vinkælder ses rester fra den voldgrav, der engang har omkranset ejendommen.

Pionerer og vinlus

I 1906 foretager familien en gennemgribende restaurering af vinmarkerne, der er blevet hærget af vinlusen (phylloxera) og man er blandt de første der selv aftapper vinen på Domainet. Dengang var det skik og brug at sælge til négocianter som så aftappede vinen. Familien er også blandt stifterne af INAO (Institut National des Appellations d'Origine) som promoverer hver appellations typicitet og opsætter regler for produktionen.

Pinot d'Angerville - domainets egen klon

Desuden lagde man stor vægt på, kun at udplante stiklinger af egen avl - man isolerede simpelthen sin egen klon af Pinot Noir for at bevare d'Angerville-vinenes helt unikke egenskaber. I dag regnes Marquis d'Angervilles Pinot Noir-vinstokke for at adskille sig så væsentligt fra den "ordinære" Pinot Noir, at myndighederne anerkender dem som en individuel sort; Pinot d'Angerville. Sortens vartegn er dens evne til at skabe ekstraordinært stofrige og kødfulde vine, hvilket netop er d'Angerville-vinenes adelsmærke.

Guillaume d'Angerville og biodynamiske medtoder

I 1952 arvet Jacques d'Angerville domainet og fører produktionen ind i den moderne tidsalder med stor respekt for terroir (jordbundsforhold) og tradition. Ved hans pludselige død i 2003 er Jacques blevet en levende legende og en reference for mange andre producenter, han nåede at vinificere 52 årgange! I dag ledes domainet af Jacques' søn Guillaume og denne er allerede ved at sætte sit personlige præg på vinene med fokus på biodynamiske dyrkningsmetoder, hvilket har højnet kvaliteten yderligere.

Clos des Ducs

Volnay 1. Cru Clos des Ducs marken er et såkaldt monopole, dvs. der er kun en ejer og det er Marquis d'Angerville. Det er Angervilles mest fornemme og efterstræbte vine og den er blandt de mest berømte i hel Bourgogne.