2014 Zinfandel Saitone Vineyard Russian River Valley Deloach

DKK 369,95
pr. fl. v/12 flasker 444,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (1)

Wine Spectator 91 point

Vin-Info

Varenummer: 80521314
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Californien
Druesorter: Zinfandel.
Anbefalet til: Oksekød, svinekød, kalvekød, lam og and - gerne med kraftig sauce
Fadlagring: 14 måneder på franske egetræsfade

Beskrivelse

Zinfandel Saitone Vineyard DeLoach

Saitone er en af de ældste tilbageværende vinmarker i Olivet Road området i Russian River Valley. Marken blev plantet i 1895 af Antonio Saitone og dyrkes nu af Ulises Valdez - en af de mest berømte californiske druedyrkere. Marken er på 7 hektar og er primært beplantet med Zinfandel men man finder også lidt Colombard, Petit Bouschet og Grand Noir her og der i marken hvilket var typisk i den periode marken blev plantet. Derfor vil der som regel være mindre mængder af de andre druer der bliver høstet samtidigt og gæret med Zinfandel druerne. Dette medvirker, sammen med de gamle vinstokkes små, koncentrerede druer til, at vinene herfra får en unik kompleksitet. Duften er fuld af moden sort kirsebær og brombær frugt fra de meget gamle vinstokke med strejf af dybe krydrede noter. I den fyldige smag afslører vinen lag på lag af frugt, fantastisk balanceret af en god struktur og frisk ren syre afsluttet af en lang krydret finish. Lækker ung, men vil udvikle sig flot med alderen hvis man har tålmodighed til det.

Anmeldelser

  • 91P - Winespectator magazine august 2017: "Zesty and well-built, with black cherry and smoky bay leaf aromas and ripe, jammy blackberry and licorice flavors. Drink now through 2024. 379 cases made."
  • Druesorter: Zinfandel.
  • Fadlagring: 14 måneder på franske egetræsfade
  • Anbefales til: Oksekød, svinekød, kalvekød, lam og and - gerne med kraftig sauce

Producent beskrivelse

Pioneren og Bourgognefamilien

DeLoach Vineyards ejes af den franske vinfamilie Boisset, der bl.a. også ejer det berømte Domaine de la Vougeraie, Bourgognes største økologiske og biodynamiske Domaine. Familien Boisset købte i 2003 DeLoach Vineyards af den passionerede grundlægger Cecil De Loach, der med grundlæggelsen af DeLoach Vineyards tilbage i 1975 var med til at sætte Russian River på landkortet. I dag ledes Boisset af den karismatiske Charles Boisset.

Burgundisk elegance fra Russian River Valley, Californien

Beliggende i hjertet af Sonoma County, Californien, er Russian River Valley et af USA's absolut bedste vinområder - nogle af USA's bedst anmeldte og dyreste vine kommer herfra. Som en af Californiens køligste AVA'er byder dalen på et relativt koldt klima med en lang modningsperiode, der fremhæver kompleksitet, kølighed, mineralitet og balance i de færdige vine - dette betyder at Russian River Valley især er velegnet til de burgundiske druer Chardonnay og Pinot Noir men også Zinfandel giver imponerende resultater i det tempererede klima. DeLoach er især specialister i enkeltmarksvine fra nogle af de bedste marker i Russian River Valley og har brugt årtier på at finde de bedste marker, studere jordbunde og drue kloner for at opnå det bedste resultat.

Biodynamik & økologi i fokus

Fra starten lå det grundlæggeren Cecil DeLoach meget på sinde at værne om miljøet, så økologiske principper har været praktiseret fra begyndelsen og ambitionerne er kun blevet større siden familien Boisset, der er dedikerede øko/biodynamikere, overtog i 2003. Man arbejder også aktivt for at få lokalsamfundets øjne op for biodynamisk landbrug. Deloachs egen Estate mark samt Maboroshi er økologisk og biodynamisk certificerede.

6 serier af vine

Estate Wines Vine lavet udelukkende på druer fra vingårdens egne biodynamisk certificerede marker og kun de bedste fade indgår i vinene. Vineyard Designated Enkeltmarksvine fra helt særlige, nøje udvalgte top vinmarker, der hver i sær har unikke terroir kvaliteter som fortjener at stå alene. Vine der viser cool climate områdets diversitet og det ypperste af Russian River Valley. OFS (Our Finest Selection) Lavet på druer fra nogle af de bedste vinmarker i Russian River Valley, der hver i sær bidrager med hver deres unikke terroir karakter til det endelige blend. Vinene kaldes Our Finest Selction da Deloach udvælger de bedste fade fra de forskellige marker til disse vine. Russian River Valley Kernen i DeLoachs sortiment, lavet primært på druer fra udvalgte avlere i Russian River Valley men også fra vingårdens egne marker. Konsekvent prisvindende høj kvalitet af vine med særlig elegance og frugt der er unik for dette cool climate område. Coastal Vine med fokus på det unikke terroir langs Californiens kyst. Druer af høj kvalitet dyrket efter bæredygtige principper opkøbt fra kølige, tågepåvirkede vinmarker i Central Coast AVA'en. California Heritage Reserve Serien der har til formål at afspejle Californiens solbeskinnede terroir. Druerne opkøbes fra vinmarker af høj kvalitet dyrket efter bæredygtige principper på tværs af Californien (bla. fra Solano og San Joaquin County og Lodi).