2014 Gazur Ribera del Duero Telmo Rodriguez

DKK 89,95
pr. fl. v/12 flasker 119,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Vin-Info

Varenummer: 56471314
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Ribera del Duero
Druesorter: 100% Tempranillo
Anbefalet til: retter med oksekød, kalvekød, magert lammekød.
Drikkemoden: Ved frigivelse og op til fem år fra høståret

Beskrivelse

Ribera del Duero med finesse

Telmo Rodriguez er ven med danske Peter Sisseck, manden bag kultvinen Pingus. Når man smager Telmos Ribera del Duero-vine smager man tydeligt, at han tilstræber den samme stil som Pingus; Maksimal koncentration, renhed, intensitet og desuden en underfundig finesse. Netop finesse er ellers et særsyn i Ribera del Duero, men ved at finde en række relativt kølige marker med gamle vinstokke i 800 meters højde kan Telmo Rodriguez opnå en formidabel finesse i vinene. Telmo Rodriguez fremstiller tre vine i Ribera del Duero: Gazur, M2 og Matallana.

Gazur

Gazur laves på druer fra markernes "unge" vinstokke. Når andre producenter taler om "unge" vinstokke refereres der ofte til fem-årige vinstokke, men Telmo Rodriguez regner alle vinstokke under 25 år (!) for "unge". Målet med Gazur er at lave en elegant Ribera del Duero. Vinen er ikke fadlagret, men druerne fra Telmo Rodriguez' marker behøver bestemt heller ikke sminke... Den rubinrøde vin byder på superintense toner af røde bær i næsen. Smagen er rig og ekspressiv med en fin balance mellem rigelig, solmoden frugt og fine, bløde tanniner. Eftersmagen er vedvarende og varm. En flot, usædvanlig ren og elegant Ribera del Duero.

Anmeldelser

  • Telmo Rodriguez kåres til ÅRETS BEDSTE VINPRODUCENT i Guia Peñin juni/juli 2003, Spaniens førende vinmagasin.
  • Druesorter: 100% Tempranillo
  • Vinstokkenes alder: under 25 år
  • Vinmarkens areal: 60 ha
  • Jordbund: Kalkholdig mark i 800 meters højde.
  • Drikkemoden: Ved frigivelse og op til fem år fra høståret
  • Anbefales til: retter med oksekød, kalvekød, magert lammekød.

Producent beskrivelse

Telmo Rodriguez

Telmo Rodriguez er kendt som en af Spaniens bedste og mest innovative unge producenter. På få år har han skabt sig et navn helt i toppen af den spanske elite med sine banebrydende vine. Telmo Rodriguez omtales ofte som de spanske vinmageres "enfant terrible" - klassens frække dreng. Han tilsidesætter alle traditioner og laver vin i øst, vest, nord og Sydspanien med en "outsiders" indgangsvinkel: Det er lige meget hvordan man plejer at gøre og hvordan man mener at vinen fra et bestemt distrikt skal smage. Telmo Rodriguez følger kun én næse, og det er hans egen.

Petrus, Guigal...

Telmo Rodriguez er søn af familien bag Rioja-bodegaen Remelluri, hvor han i 2010 overtog driften efter sin far. Men hans store ekspertise skyldes ikke kun erfaringer erhvervet på denne vingård. Hans "lærepladser" tæller blandt andet Petrus i Pomerol, Guigal i Rhône, Cos d'Estournel i Saint-Estèphe og Dominus i Californien. Fællesnævneren for disse vingårde er, at man ikke går af vejen for at prøve nye tiltag for at opnå det ekstraordinære.

Typicitet, økologi og biodynamik

Telmo opererer i en bred vifte af Spaniens bedste vinområder, og hans resultater er spektakulære. Hans erklærede mål er at lave kvalitetsvine med typicitet fra hvert område, han kaster sig over. Telmo opererer så vidt det er muligt efter økologiske og biodynamiske retningslinjer, og hans vine fremstilles uden brug af kunstgødning, herbicider eller pesticider.

Remelluri, første slotsaftappede Rioja

I 1967 grundlagde familien Rodriguez Remelluri, den højest beliggende vingård i Rioja. Vingården blev den første i Rioja, som udelukkende fremstillede slotsaftappede vine på druer fra egne marker; et princip, som Rodriguez-familien havde tilegnet sig fra Cru Classé-slottene i Bordeaux. På denne måde sikrede de sig fuld kontrol fra vinstok til aftapning, og dermed kunne de fremstille Rioja i et hidtil ukendt kvalitetsniveau. I 2010 overtog Telmo Rodriguez driften af familiens vingård.