2013 Le Difese Tenuta San Guido

DKK 129,95
pr. fl. v/12 flasker 159,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (2)

Vinous.com 90 point
Robert Parker 90 point

Vin-Info

Varenummer: 65521313
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Toscana
Druesorter: 75% Cabernet Sauvignon, 25% Sangiovese
Anbefalet til: Lam, kalv, oksekød, grillet svinekød.
Drikkemoden: 5 år fra nu
Fadlagring: 12 mdr.

Beskrivelse

Sassicaia - italiens bedste og mest berømte vin

Italiens bedste og mest berømte rødvin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour. Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende. Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese.

Langsigtet pionerarbejde skabte verdensklasse

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 40'erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeaux' berømte 1. Cru'er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux, især i Gravesområdet. Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egetræsfade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toscanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund. Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

100 point fra Robert Parker og egen appellation

Sassicaia var den første italienske vin der med årgang 1985 fik 100 point af Robert Parker og fra da af indtrådte vinen på den internationale vinscene, som Italiens bedste, et investeringsobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothschild og de andre 1. Cru'er i Bordeaux. Marios drøm blev til virkelighed. Succesen blev også anerkendt af den italienske stat, som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående. I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine: Le Difese og Guidalberto.

Tenuta San Guidos 3 vine

Tenuta San Guido laver i dag 3 vine:

  • Sassicaia: 85% Cabernet Sauvigon og 15% Cabernet Franc, lagres 22-24 måneder på franske egetræsfade (1/3 nye).
  • Guidalberto: 45% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 10% Sangiovese, lagres 12 måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Vinen laves på selvstændige vinmarker.
  • Le Difese: 70% Cabernet Sauvignon og 30% Sangiovese, lagres i 12 måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Vinen laves på druer fra de unge vinstokke fra Sassicaia og Guidalberto.

Sassicaia på Sardinien og i Patagonien

Barrua - nye højder på Sardinien

Familien Incisa della Rochetta er også involveret i at lave Barrua på Sardinien, der hurtigt har vundet anerkendelse som en af de allerbedste sardiske vine. Giacomo Tachis, grand old man i italiensk ønologi og en af mændende bag Sassicaias succes, er medejer og konsulent sammen med Sebastiano Rosa, Niccolò Incisa della Rochettas stedsøn. Man laver 2 vine, Montessu og Barrua, som allerede har fået 3 glas af Gambero Rosso flere gange.

Bodegas Chacra - Argentinas bedste Pinot Noir

I det uvejsomme Patagonien laver Mario's barnebarn, Piero Incisa della Rochetta, Argentinas bedste Pinot Noir vine på ældgamle vinmarker fra 1955 og 1932. Vinene er i øvrigt økologisk og biodynamisk certificerede. Piero er også eksportchef for familiefirmaet, Tenuta San Guido, men hans store passion er dog Bodega Chacra.

Le Difese

Le Difese fremstår rubinrød i glasset. Duftene er frisk og frugtig med toner af røde bær, vanilje, mokka og et let strejf af mineraler. Smagen er blød og fedmefuld med masser af fuldmoden bærsødme og krydrede toner. Eftersmagen er intens og lang. En lækker, lækker vin, som slet ikke kan skjule dens fornemme ophav - smag denne vin og mærk vingesuset fra Italiens mest legendariske vingård!

Anmeldelser

  • 90P - Vinousmedia.com v/Antonio Galloni oktober 2015: "The 2013 Le Difese is absolutely gorgeous. Sweet, layered and highly expressive, the 2013 possesses superb balance. Sweet red cherry, tobacco, mint, cedar and spice take on a translucent sense of expression. This is one of the best versions of Le Difese I can remember tasting."
  • 90P - Robert Parker's The Wine Advocate juni 2015: "Cabernet Sauvignon and Sangiovese make up the 2013 Le Difese. The wine opens to a garnet hue and medium consistency. It's easy-drinking style is reinforced by bright berry flavors of blueberry and cassis followed by sour cherry and cranberry. This vintage is slightly thornier and more acidic than the warmer vintages that precede it. It also shows an extra touch of elegance and persistency. The wine is silky and tight on the close with a long sense of berry freshness that keeps it alive on the palate."
  • Fremhæves i Robert Parkers bog ´"Parker's Wine Bargains - The World's Best Wine Values Under 25$" som et ekstraordinært godt køb til prisen: "A plump, juicy wine endowed with plenty of sweet, dark fruit, smoke, and underbrush nuances from one of Tuscany's leading estates"
  • Druesorter: 75% Cabernet Sauvignon, 25% Sangiovese
  • Fadlagring: 12 mdr.
  • Årlig produktion: 10.000 ks
  • Drikkemoden: 5 år fra nu
  • Anbefales til: Lam, kalv, oksekød, grillet svinekød.