2013 Dehesa Gago Toro Telmo Rodriguez

DKK 79,95
pr. fl. v/12 flasker 109,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Vin-Info

Varenummer: 56411313
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Toro
Druesorter: 100% Tempranillo
Anbefalet til: retter med oksekød og lam samt krydret svinekød og fjerkræ.
Drikkemoden: Ved frigivelse og op til 5 år fra høståret

Beskrivelse

Toro-distriktet

Toro-distriktet ligger i den vestlige del af det indre Spanien, og er opkaldt efter en lille søvnig by af samme navn. Toro betyder tyr, og det kunne være en billedlig beskrivelse af den fyrige karakter som kendetegner distriktets bedste vine. Toro har hidtil stået i skyggen af nabo-distriktet Ribera Del Duero, men Telmo Rodriguez' ankomst bebuder, at man ikke har tænkt sig at spille andenviolin meget længere. Telmo Rodriguez' rebelske Toro-vine går under fællesbetegnelsen Gago, som betyder "Den vilde tyr". Vinene fremstilles af druer fra gamle vinstokke på udvalgte marker, og der høstes kun et meget begrænset udbytte. Telmo har udsøgt et mikroklima og en jordbund, som fremmer vinens ekspressive sider. Resultatet er fantastisk.

Dehesa Gago - den vilde tyrs græsgang

Dehesa Gago betyder "den vilde tyrs græsgang". Vinen er et utæmmet eksempel på hvor intens og ekspressiv vin, der kan fremstilles i Toro, hvis man har det rette råmateriale og de bedste kælderfaciliteter. Trods vinens imponerende dybde er den faktisk ikke fadlagret - her får man Tempranillo-druen uden sminke for fuld udblæsning. Duften byder på superintens, rød bærfrugt med nuancer af viol, rose og kirsebærsten. Smagen er varm og rig med stor fylde. En pragtfuld vin.

Anmeldelser

  • Telmo Rodriguez kåres til ÅRETS BEDSTE VINPRODUCENT i Guia Peñin juni/juli 2003, Spaniens førende vinmagasin.
  • Druesorter: 100% Tempranillo
  • Vinstokkenes gennemsnitsalder: 35 år
  • Vinmarkens areal: 35 ha
  • Jordbund: Stenet mark i 650 meters højde.
  • Drikkemoden: Ved frigivelse og op til 5 år fra høståret
  • Anbefales til: retter med oksekød og lam samt krydret svinekød og fjerkræ.

Producent beskrivelse

Telmo Rodriguez

Telmo Rodriguez er kendt som en af Spaniens bedste og mest innovative unge producenter. På få år har han skabt sig et navn helt i toppen af den spanske elite med sine banebrydende vine. Telmo Rodriguez omtales ofte som de spanske vinmageres "enfant terrible" - klassens frække dreng. Han tilsidesætter alle traditioner og laver vin i øst, vest, nord og Sydspanien med en "outsiders" indgangsvinkel: Det er lige meget hvordan man plejer at gøre og hvordan man mener at vinen fra et bestemt distrikt skal smage. Telmo Rodriguez følger kun én næse, og det er hans egen.

Petrus, Guigal...

Telmo Rodriguez er søn af familien bag Rioja-bodegaen Remelluri, hvor han i 2010 overtog driften efter sin far. Men hans store ekspertise skyldes ikke kun erfaringer erhvervet på denne vingård. Hans "lærepladser" tæller blandt andet Petrus i Pomerol, Guigal i Rhône, Cos d'Estournel i Saint-Estèphe og Dominus i Californien. Fællesnævneren for disse vingårde er, at man ikke går af vejen for at prøve nye tiltag for at opnå det ekstraordinære.

Typicitet, økologi og biodynamik

Telmo opererer i en bred vifte af Spaniens bedste vinområder, og hans resultater er spektakulære. Hans erklærede mål er at lave kvalitetsvine med typicitet fra hvert område, han kaster sig over. Telmo opererer så vidt det er muligt efter økologiske og biodynamiske retningslinjer, og hans vine fremstilles uden brug af kunstgødning, herbicider eller pesticider.

Remelluri, første slotsaftappede Rioja

I 1967 grundlagde familien Rodriguez Remelluri, den højest beliggende vingård i Rioja. Vingården blev den første i Rioja, som udelukkende fremstillede slotsaftappede vine på druer fra egne marker; et princip, som Rodriguez-familien havde tilegnet sig fra Cru Classé-slottene i Bordeaux. På denne måde sikrede de sig fuld kontrol fra vinstok til aftapning, og dermed kunne de fremstille Rioja i et hidtil ukendt kvalitetsniveau. I 2010 overtog Telmo Rodriguez driften af familiens vingård.