Tilbud

2013 Cuvée Philipson Côtes-du-Rhône Blanc Guigal

SPAR 55 DKK pr. fl.
DKK 79,95
pr. fl. v/12 flasker 134,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (10)

Jyllands Posten
JydskeVestkysten
Den korte avis
Spis Bedre Anbefalet
Vinbladet Fundvin
Finansbureauet.dk
Politiken
Vinhulen 90 point
Alt om vin
Vinavisen

Vin-Info

Varenummer: 47261113
Type: Hvidvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Rhone
Druesorter: 80% Roussanne, Viognier og Clairette, de resterende 20% består af Marsanne, Bourboulenc og Grenache blanc.
Anbefalet til: alle fisketyper, fjerkræ, milde retter med svinekød, er en drøm af en vin til terrassen eller aperitif.
Drikkemoden: Ved frigivelsen og ca. 4 år frem fra høståret

Beskrivelse

Cuvée Philipson Guigal Côtes-du-Rhône Blanc

Det er vores livsdrøm at lave den bedst tænkelige vin efter vores hoveder med verdens bedste vinproducenter fra forskellige regioner i flere verdensdele. Vi søger den ultimativt bedste kvalitet til prisen, vi overperformer, og det betyder at du får mere vin for pengene når du køber Cuvée Philipson. Guigal er mest berømt for sine rødvine, men laver også fremragende hvidvine. Guigals Côtes-du-Rhône blanc er blandt de bedste i Rhônedalen, og vores meget tætte samarbejde med Marcel og Philippe Guigal gør at vi kan lave en luksus Cuvée Philipson Côtes-du-Rhône blanc, udvalgt fra det bedste i Guigals kælder. Guigal regnes for at være verdens bedste vinmager og det mærker man tydeligt i hans mesterlige håndelag i vinen: Med fokus på Roussanne, Viognier et Clairette har Marcel og Philippe skabt et lille mesterværk af en hvidvin: vinen har en elegant og underfundig bouquet af hvide blomster og lidt eksotiske frugter, smagen kompleks med antydninger af citrus, grape og annanas, en fyldig vin med stor energi og friskhed og som afsluttes flot mineralsk. En kraftpræstation fra Rhône-dalens no. 1!

Anmeldelser

  • 5 stjerner - Jyllands-Posten v/Anders Halskov-Jensen d. 30.10.16: "Meget floral, næsten muscatagtig næse. Tør krydret mund med spændstig syre. God aromatisk vin og ikke så gumpetung, som hvid rhônevin ellers kan være."
  • 5 stjerner - JydskeVestkysten uge 30, 2016: "Kompleks, fed og fyldig sag med krydrede noter af eksotiske frugter og en god, læskende syre. Guigal er en meget stor producent, og den danske importør, Philipson Wine, har med sit store opkøb af husets mange flasker gennem mange år fået mulighed for at være med til udvælgelsen af denne hvidvin. Resultatet er ganske glimrende."
  • 6 stjerner i Den korte avis v/Erik Mortensen d. 25.03.15: "Vinen er i fællesskab stukket sammen af vinhandler Chr. Philipson og Rhônedalens verdensberømte vinmagere Michel og Philippe Guigal. Deres valg af 80 % Roussanne, Viognier og Clairette og 20 % Marsanne, Bourboulenc og Grenache Blanc druer giver en fantastisk eksplosion af østerlandske frugtdufte. Servér den til Langfredags fiskeretter."
  • Anbefalet i Spis Bedre marts 2015: "Let parfumeret og godt krydret med sødmefulde modne eksotiske frugter. I smagen har den en let fin mineralitet med bolcher, litche, grape og røgede hasselnødder. Frisk og fyldig med en mikrosnert anis i eftersmagen. Drik den til fisk og kylling."
  • Fundvin - Vinbladet d. 22.09.14: "Frisk, krydret, parfumeret duft med pære, æble og citrus. Frisk smag, aromatisk, let cremet med tør, frugtagtig eftersmag."
  • 6 stjerner - Finansbureauet.dk d. 01.09.14: "Middelfyldig, men ganske kraftig vin med let parfumeret udtryk og krydret tone. Lidt smørfedme og anis i afslutningen, men også stenagtig tone og o.k. friskhed trods begrænset syre."
  • 5 glas - Politiken d. 31.08.14: "Middelfyldig, men ganske kraftig vin med let parfumeret udtryk og krydret tone. Lidt smørfedme og anis i afslutningen, men også stenagtig tone og o.k. friskhed trods begrænset syre."
  • 90P - Vinhulen.dk d. 24.08.14: "Lys strågul. Duften er dejlig frisk med tropefrugt, modent æble, melon og et pift af helt frisk ananas. Dejlig frugtet og attackerende i næsen. Smagen er fyldig og rund i munden med tropefrugt, melon og modent æble, og der kommer et lille mineralt tilskud i smagen - over i ren jern. Frugtsyren sidder fint og bryder den fede smag. God længde og god velsmag med et godt, langt greb i smageren. Særdeles velegnet til de fleste forretter og et glas i utide. Drik 2014-2017."
  • 5 stjerner - aov.dk d. 12.08.14: "Fin pirrende, mineralsk og grønne urter. Tropefrugt og melon, fed men stadig fint mineralsk præg og en livgivende syre. Fint match til kylling og krydrede asiatiske retter, hvor fedmen i vinen vil spille fint med."
  • 5 stjerner på Vinavisen.dk d. 03.08.14: "En flot duft inviterer til smagningen af denne dejlige hvidvin på druerne Roussanne, Viognier og Clairette. Christian Philipson har skabt vinen i samarbejde med Rhône-huset Guigal i et forsøg på at ramme "den danske smag", og det må siges at være lykkedes. Vinen har en lækker, frisk og let cremet druesmag og en afstemt syre."
  • Guigal: Vinder af Wine of the Year 2002 i Wine Spectator! Ud af 11.600 smagte vine, har Wine Spectator valgt 1999 Châteauneuf-du-Pape fra Guigal. Normalt er det langt dyrere vine, som når denne ære - som for eksempel da 1990 Château Latour vandt i 1993. Wine Spectators begrundelse er entydig: "Få vinproducenter i verden kan matche Guigals evne til at levere kvalitet og fuld valuta for pengene i alle prislejer" citat Wine Spectator
  • Guigal kåres til EUROPEAN WINERY OF THE YEAR 2003 af Wine Enthusiast; "In the northern Rhône, this is an icon winery, one that sets the tone and quality for all other producers. Founded in 1946 by Etienne Guigal, and now headed by the 2nd and 3rd generations of the family, E. Guigal led the renaissance of the Syrah-based reds of Côte Rôtie and the Viognier-based whites of Condrieu. The winery has expanded production greatly over the past 40 years, even while maintaining quality across all price categories."
  • Druesorter: 80% Roussanne, Viognier og Clairette, de resterende 20% består af Marsanne, Bourboulenc og Grenache blanc.
  • Drikkeklar: Ved frigivelsen og ca. 4 år frem fra høståret
  • Anbefales til: alle fisketyper, fjerkræ, milde retter med svinekød, er en drøm af en vin til terrassen eller aperitif.

Producent beskrivelse

Guigal - så bliver det ikke bedre!

Domaine Guigal blev grundlagt af Etienne Guigal i 1946. Allerede i 1961 må sønnen Marcel overtage da Etienne bliver blind pga. sygdom. Marcel Guigal har siden revolutioneret Côte-Rôtie og løftet appellationen ind i verdenseliten ved sin kompromisløse tilgang til topkvalitet. Intet overlades til tilfældigheder, og hele familien arbejder bogstaveligt talt 24/7 året rundt på at skabe det ypperste. I dag arbejder Marcel og sønnen Philippe, som er uddannet ønolog, tæt sammen på at skabe verdensklasse vine lige fra Côtes-du-Rhône til de berømte enkeltmarker i Côte Rôtie: "Guigal, a master winemaker, gives his Côtes-du-Rhône as much care as his famous Côte Rôties, and the result shows" citat Robert Parker.

Cuvée Philipson - et enestående samarbejde om kvalitet

Vi er meget stolte over, som de eneste i verden, at lave vores egen vin med Marcel og Philippe Guigal, et samarbejde som startede med årgang 2000 og som bliver bedre og bedre. Vinen er specielt skræddersyet til de danske smagsløg; en kraftig Syrahdomineret vin efter Nordrhônsk forbillede. Cuvée Philipson består af vin fra nogle de bedste fade i Guigals kælder og er ofte fra højere klassificerede appellationer som Lirac og Vacqueyras. Vinen er en bredskuldret storebror til Guigals almindelige Côtes-du-Rhône. Et fantastisk kup og måske Danmarks bedst anmeldte vin!

Perfektion på alle planer

Nøgleordene til Guigals vine er selektering, disciplin og lang fadlagring. Guigal anvender kun perfekt modne druer fra de allerbedste marker med de ældste vinstokke, og høster gennemgående senere end alle andre vinbønder i de pågældende appellationer. Høstudbyttet holdes meget lavt, for at sikre vinenes koncentration. Vinene gæres og lagres i de historiske kældre under byen Ampuis ved foden af de stejle Côte- Rôtie skråninger. Kældrene er usædvanligt kølige og al arbejde udføres med en disciplin som grænser til fanatisme. Dette er nødvendigt for at topvinene kan "overleve" den ekstremt lange fadlagring på op til 4 år på splinternye fade, hvilket er helt uhørt.

Verdens bedste winemaker og 35 x 100 point Parker

Robert Parker udnævner Guigal til at være verdens bedste vinmager og Guigal har da også fået de sjældne 100 Point fra Parker flere gange end nogen anden og over 350 gange har hans vine opnået at modtage 90 point eller mere af hhv. Wine Spectator og Parker. Ingen anden vinmager har sammenlagt modtaget så mange points. Kvaliteten er ikke til at tage fejl af - det er verdensklasse fra top til bund! Som Parker skriver: "How does this planet´s greatest winemaker continue to turn out profound wines years after year?"

Kultvine og investeringsobjekter

Guigals berømte vine fra de svimlende stejle Côte-Rôtie marker: enkeltmarksvinene La Landonne, La Turque og La Mouline, samt blendet Château d'Ampuis og Hermitagevinen Ex-Voto er ikke alene kultvine, men investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru'er i Bordeaux og de bedste fra Bourgogne. <br></br>

Guigal - En kunstner i Rhône

Jyllands-Posten skriver d. 01.02.2013: "En kunstner i Rhône - Vinmageri er i sine bedste tilfælde et vaskeægte kunsthåndværk, hvor den rette person kan give selv beskedne vine bemærkelsesværdige kvaliteter. Et af de fineste eksempler på vinmageri i verdensklasse finder man hos Marcel Guigal i Rhône. Guigal fremstiller en række af verdens fornemmeste vine, men laver også store mængde ydmyg hverdagsvin - almindelig Côtes du Rhône. Det er ikke mindst i de billige vine, at det ægte vinmagertalent udfolder sig. Selv Guigals prisbilligste vine er altid en fornøjelse. Han evner at indkøbe de rigtige druer, at give dem netop den rette tid på egetræ og at blande de forskellige partier, så den færdige vin smager optimalt godt. Opgaven med at blande - eller sammenstikke som det også kaldes - er særligt vanskeligt, for man skal evne at smage frem i tiden."