Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (5)

Vinous.com 93 point
DinVinGuide 92 point
Ekstra Bladet
Ekstra Bladet 92 point
Vin-top-10.dk v/ Anders Grøndahl 94 point

Vin-Info

Varenummer: 69223313
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Magnum 1,5 l
Leveres i: Leveres i 1 stk. karton.
Producent:
Land:
Område: Barolo
Druesorter: 100% Nebbiolo
Anbefalet til: Lam, and, boeuf bourguignon, som meditationsvin m.m.
Fadlagring: 24 måneder på franske og slavonske egetræsfade

Beskrivelse

Barolo Trediberri

Trediberri Barolo repræsenterer det mest klassiske og traditionelle udtryk for en Barolo fra den vestligste del af La Morra. Markerne ligger i 350-400 m højde og den kalkholdige jord er her fuld af flodsten og grus - et særlige terroir, der gør at her handler alt om elegance og finesse og ikke om fylde og ekstrakt. Kompleksiteten i denne klassiske Barolo skinner igennem allerede i duften hvor noter af lakrids, roser, viol møder strejf af balsamico og bergamotte. I munden er vinen ikke tung men nærmest æterisk med cremet fylde. Lys friskhed kombineret med dybe let sødmefulde noter af sort frugt og flot balanceret syre og viser hvorfor la Morras terroir sammenlignes med Chambolle-Musigny i Bourgogne. Syren og frugten giver vinen en lang eftersmag, hvilket kendetegner en Barolo der vil kunne gemmes i årtier under de rette forhold.

Anmeldelser

  • 93P - Vinous 22.02.2018:" The 2013 Barolo is a gorgeous wine from Trediberri. Succulent red cherry, rose petal, mint, spice and lavender are some of the many notes that blossom in this exquisite, highly expressive Barolo. The 2013 has a bit more depth and midpalate pliancy than the 2014 tasted alongside it, but a bit less persistence. Hints of sage, rose petal, anise and underbrush are woven into the exquisite, inviting finish."
  • 94P -Ratings: Vin-top-10.dk v/Anders Grøndahl : "Pris: 150 kr. pr. flaske ved køb af 12 stk. hos Philipsson. Yndefuld, aromatisk og særdeles gedigen basis-Barolo fra La Morra-siden. Hvor er det godt, at vine som denne findes, når vi fattige forfattere og andre livsnydere hverken kan eller vil give de forrykte priser pr. flaske Barolo, som topavlerne forlanger i dag. Da jeg skrev min første bog om Piemonte i år 1999, kunne man købe topvine fra bl.a Rinaldierne, Brovia, Mascarello, Cavalotto etc. for ca. 30.000 Lire (120 kr.) i de lokale forretninger og ude på gårdene. Nu koster samme vin tre-fire gange mere. Forrykt, men desværre klassisk for det jeg kalder vinkapitalismen. Derfor kigger jeg stadig mere efter gode Barbarescoer og desuden ærlige Baroloer som denne, der måske ikke har helt det samme drama og de samme finesser som topavlerne, men alligevel byder på liflig Nebbiolo- nektar. Og som er betalbare for almindelige mennesker."
  • 5 Stjerner, 92P og BEDSTEKØB - Ekstra Bladet : "Klar og blank i farven. Flot fokus med smæk på i næsen. Lidt meget kaffe, der lukker frugten lidt inde nu. Virker til at ligge frisk og lege lige nedenunder overfladen. God bredde og charme, med en del sødladen fadkarakter. Frugteintensiteten er flot balanceret af tannin og syre. Ren og fokuseret i sin afslutning."
  •  92P - DinVinGuide september 2017: "Klar og blank i farven. Flot fokus med smæk på næsen. Lidt meget kaffe, der lukker frugten lidt inde. Virker til at ligge firsk og lege lige nedenunder overfladen. God bredde og charme, med en del sødladen fadkarakter. Frugtintensiteten er flot balanceret af tanin og syre. Ren og fokuseret i sin afslutning. Drik: 2017-2033"
  • Druesorter: 100% Nebbiolo
  • Fadlagring: 24 måneder på franske og slavonske egetræsfade
  • Anbefales til: Lam, and, boeuf bourguignon, som meditationsvin m.m.

Producent beskrivelse

Respekteret vinmager bag boutique vingård i La Morra

Barolo producenten Trediberris produktion er så lille, at de kan kategoriseres som super boutique producent. Bag Trediberri står Federico Oberto - respekteret vinmager hos den berømte producent Renato Ratti i 40 år - og hans søn Nicola i samarbejde med Vladimiro Rambaldi bankmand og vinsamler. De 3 partneres vingård ligger i Berri, en lille landsby i La Morra og deraf navnet Trediberri: de tre fra Berri. Vingården blev etableret i 2008 da Nicola Oberto besluttede at ende sin karriere som børsmægler i London, og drog hjem til sin far Federico Oberto for at udleve drømmen om egen vingård.

Økologisk dyrkede top marker

Filosofien hos Trediberri er enkel: Mindst mulig indblanding og økologisk drift (certificeret fra årgang 2015). Her bruges ingen pesticider og der dyrkes græsdække mellem rækkerne for at styrke biodiversiteten i markerne. I dag har de næsten 8 hektar vinmarker; 5 hektar i Berri beplantet med Nebbiolo, 1,8 ha i den midterste del af Cru'en Rocche dell' Annunziate som altid har været i familien Obertos eje, 1,8 ha af vinmarken Cappalotti, som de lejer. De sælger i dag en del af druerne til andre producenter men vil med årene selv vinificere en større og større andel. Vinifikationen er traditionel med lang maceration og lagring på store slavonske egetræsfade.

Mikroproduktion af terroir vine

Trediberris mål er at skabe behagelige vine, hvor styrke og tannin ikke dominerer over den elegance og balance der er så typisk for La Morras terroir. Den stærkt begrænsede produktion gør det muligt for de tre partnere udelukkende at lave vine de selv elsker: fyldige helt sikkert men også nemme at nyde. Som de selv udtrykker det: "når en vin er så god at flasken hurtigt tømmes, så har vi gjort vores job". Stilen er cremede vine med sort frugt, stor elegance og ofte med indsmigrende strejf af viol.