Tilbud

2010 Cuvée Philipson Côtes-du-Rhône Guigal

SPAR 55 DKK pr. fl.
DKK 79,95
pr. fl. v/12 flasker 134,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (49)

Børsen VINDER af test vine under 100kr
BT
Ekstra Bladet
Ekstra Bladet GODT KØB
Bo Bedre
Måltid.nu
Henrik Oldenburg 16,5 point
Leisure
Liebhaverboligen
Ekstra Bladet

Vin-Info

Varenummer: 47261310
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Rhone
Druesorter: 60% Syrah, 30% Grenache, 10% Mourvèdre
Anbefalet til: retter med oksekød, lam, fugle- og dyrevildt, modne oste.
Drikkemoden: Ved frigivelsen og 7-8 år frem fra høståret
Fadlagring: 18 mdr.

Beskrivelse

Cuvée Philipson Côtes du Rhône Guigal

Det er vores livsdrøm at lave den bedst tænkelige vin efter vores hoveder med verdens bedste vinproducenter fra forskellige regioner i flere verdensdele. Vi søger den ultimativt bedste kvalitet til prisen, vi overperformer, og det betyder at du får mere vin for pengene når du køber Cuvée Philipson. I Philipson Wine lever og ånder vi for, at levere bedst mulig kvalitet for pengene. Vi har taget skridtet fuldt ud og har fejet alle mellemhandlere og grossister af banen, for selv at varetage den direkte kontakt til vinproducenterne. Vi kalder dette koncept for Direkte Import & Salg. Vi er det eneste bindeled mellem vinbonde og forbruger. Derfor kan vi fortælle vinbonden, præcis hvad vores kunder ønsker sig, og tilmed skræddersy vine til det danske marked. Vores til dato mest udbytterige samarbejde er indiskutabelt med en vinproducent, som endda kan besmykke sig med titlen "Verdens bedste vinmager": Det er os en ære at præsentere Cuvée Philipson Côtes du Rhône Guigal. Vi har sammen med Guigal skræddersyet en vin, som kun forhandles af Philipson Wine i hele verden! Cuvée Philipson Côtes du Rhône Guigal er sammensat af druer fra de bedste vindistrikter i Rhône. At lade druer af denne kvalitet indgå i en "almindelig" Côtes-du-Rhône er simpelthen uhørt! Ved at deltage i tilblivelsen af vinen, har Philipson Wine fået mulighed for at ramme en smag, som rammer helt i plet på de danske smagsløg: Et ekstra højt indhold af Syrah-druen sikrer, at vinens intensitet matcher den kraftigt smagende, danske gastronomi perfekt. Ekstra kraftig fadlagring og maksimalt modne druer bidrager med en uimodståelig fed, blød frugt. Christian Philipson udtaler om tilblivelsen af Cuvée Philipson Côtes du Rhône Guigal :"At lave vi med Marcel og Philippe Guigal er en oplevelse. I de enorme kældre under Château d'Ampuis, er Marcel Guigal en mester med ubegrænset magt, her er der cuvéer og fade fra de bedste områder i hele Rhônedalen. Marcel og jeg sammenstikker den nye Cuvée Philipson ved at gennemsmage mindst 50 forskellige Cuvéer, som Marcel, iført baskerhue, halstørklæde og kobberspyttespand, lynhurtigt siger ja eller nej til. Da smagningen er overstået, husker Marcel samtlige Cuvéer, og kan hurtigt komme med et forslag, som Philippe blander i de rette forhold.Vi ender med at blive enige, selvom Marcel må acceptere mit forslag med at komme en mere Syrah baseret Cuvée i vinen end først foreslået, og 2010 Cuvée Philipson er født, den hidtil bedste." Årgang 2010 er en af de bedste i Rhônedalens historie. 2010 Cuvée Philipson Côtes du Rhône Guigal er et nyt højdepunkt i succesen fra Guigal og Philipson Wine, og vi er stolte over at dette er 6. årgang vi sammen med Guigal laver denne luksus-Côtes-du-Rhône fra de bedste fade i Guigals kælder. Vi er de eneste i verden, der laver vores egen vin med Guigal og første årgang var 2000. En Côtes du Rhône der byder på; større intensitet, større dybde, mere frugt, større lagringspotentiale, en vin, der er mere kraftig og mere mineralsk end hidtil. Et vildt Rhône-kup! Philipson Wine forhandler også Guigals almindelige Côtes du Rhône, lillebroderen til Cuvée Philipson Côtes du Rhône Guigal.

Anmeldelser

  • 5 Stjerner - Børsen 27.10.2017:"Forførende flot næse med stor intensitet, moden frugt og mineralitet. Lækker tør smag med kirsebærsten, engelsk lakrids og markante tanniner. I børsens store blindsmagning af 72 efterårsvine var der en håndfuld flasker, som kostede markant mindre end gennemsnittet, men smagte af langt mere. Stor smag til lille pris: Vinderen i prisklassen 75-100 kr. blev Guigal Cuvee Philipson i årgang 2010. Prisklassens vinder er ikke uvant med roser, det er nemlig Cuvee Philipson fra den berømte producent Guigal i Rhone. At en dansk vinhandler lod blande sin egen vin hos Guigal i sin tid, fik nogle til at fnyse, for hvordan kunne vinhandler Christian Philipson tro, at han vidste bedre end Guigal?"
  • 6 Stjerner - BT/ Tim Vollerslev 26.08.2017:"Med bium kraftig rødvin, flot, lang smag af kirsebær, blommer, brombær, urter, straf af peber, vanilje og toast, flot jubilæumsvin."
  • 5 "store stjerner" og GODT KØB - Ekstra Bladet d. 10.02.17: " 2010 var et fremragende år og det fornemmes i denne nyeste årgang fra Guigal. Masser af røde bær i duft og smag. Især kirsebær, brombær, tobak og krydderier. Flot balance og man fornemmer der er en del Syrah i blended. Fem store stjerner."
  • 5 stjerner - Bo Bedre og Måltid.nu december 2016: "Her får du en vin, der har fået rigtigt gode anmeldelser over hele linjen! 100 kr. pr flaske for en jubilæumsvin, der er blød og fast på samme tid, saftig med mørke bær og med en anelse tørrede krydderurter, krydret og vinøs, harmonisk og fyldig, spændstig og harmonisk med afrundet garvesyre. Vinen er fra det sydlige Rhône, der er blevet et favorit- vinområde for mange danskere de senere år. Producenten E. Guigal anses af mange for at være den bedste producent herfra. Drik den bare til flæskestegen med rødkål til, men dekanter/ilt den helst først. I er i gode hænder!"
  • 16,5/20P - forlaget-smag.dk v/Henrik Oldenburg d. 01.11.16: "Frisk, peberkrydret smag, med aftryk af lakrids, sorte bær og netop peber, men den virker træfri, så friskheden markerer sig uden modstand. Den får fine mineralske nuancer og holder den slanke linie - uden at være generet af korset. Den er konsekvent tør og personlig og får efter 25-30 min. i glasset så mange fine karaktertræk, at den må være ud af fin familie. Den har udviklet sig sympatisk, siden jeg smagte den for et par år siden. Glimrende madvin."
  • 5 stjerner for smag og 6 stjerner for pris i magasinet Leisure d. 03.06.16: "En af landets mest præmierede vine, og det forstås. Superårgangen 2010 er lækkert saftig med lang smag af brombær, peber og blommer, men også en behagelig syre til at styre fedtet fra ribeyes og spareribs."
  • 5 stjerner - Liebhaverboligen april 2016: "En af de ukronede konger i Rhône, den mægtige Guigal, laver sjældent en sløj vin. Det er heller ikke tilfældet her, hvor mørke bær og provenceurter vælder op af glasset. I smagen er der - foruden de mørke bær - et hint af chokolade. En distingveret vin fra en kanonårgang, som snildt kan gemmes i fem år eller længere trods lavstatus som kun en côtes du rhône. Ideel til påskelammet og alle fem krydrede stjerner værd."
  • 5 stjerner, 90P og GODT KØB - Ekstra Bladet d. 12.02.16: "Modne bær, peber, lakrids i duft og smag. Koncentreret i stilen med modne bær, pæn syre og lang eftersmag."
  • 5 stjerner - Gastrodanmark.dk d. 10.02.15: "Ved man bare lidt om vin, så har man også før stødt på navnet "Guigal". Vinproducenten Guigal som ligger i Rhonedalen, anses som værende en af verdens bedste. Med vine som La Turque Cotie Rotie, bliver man med det samme forventningsafstemt. Kan denne vin mon stå distancen? Samarbejdet mellem Marchel Guigal og Philipson wine startede i 2000, hvor de lavede deres første årgang, nøje afstemt til de danske smagsløg. Ingen andre i verden, har før lavet vin med Guigal. Indholdet af Syrah er ret højt for en Rhone-vin - hele 60%, hvilket kan give en lidt stram vin hvis du åbner den for tidligt. Giv vinen tid, og så vil du opleve en fantastisk balance mellem de 3 druer. I næsen støder man på brombær, hindbær, mynte og mineralsk sten, og der er ingen tvivl om at Syrah har magten her. Munden byder på bitter lakridsrod, hindbær, kirsebær, urter, krydderier - og efterlader en dejlig varm fornemmelse. Tanninerne er dejligt bløde, og syren er mellemhøj. Drikkes frem til 2020."
  • 5 Stjerner og VINDER af test vine under 100 kr - Børsen 27.10.2017:"Forførende flot næse med stor intensitet, moden frugt og mineralitet. Lækker tør smag med kirsebærsten, engelsk lakrids og markante tanniner. "
  • 51/2 stjerner - Gastro februar 2015: "Christian Philipson, som har designet sin egen cuvée hos Guigal siden årtusindeskiftet, har hele tiden påstået, at " dansken " ønsker mere syrah i sin rhônevin end normalt - i hvert fald normalt for Guigals côtes du rhônevin. Den bliver alt andet lige mere kantet af det design. Det lader til, at vinen sælger strålende, men den kræver tid. Derfor åbnede jeg en 2001 i magnum sammen med 10'eren her, og den er kun blevet bedre. Tæt og mørk, moden syrah lugt med smøregrav, lavendel og hindbærcoulis. Krævende smag med tannin, høj, men cool syre og bid, men med fin krydret, letjordet og grenet frugt. Stor tanninstruktur. Og meget imponerende rhône. Bedre end tidligere vurderet."
  • På Ekstra Bladets liste over de 10 bedste vinkøb i 2014 ud af 1500 testede vine.
  • På listen over "Bedste rødvine til prisen testet i 2014" på Vinhulen.dk.
  • GULD og 5 stjerner - BT d. 01.11.14: "Saftig, medium kraftig, velkomponeret rødvin, flot, lang smag af kirsebær, blommer, brombær, urter, peber og mørk toast."
  • Kåret til at være blandt de 10 bedste vinkøb fra Rhône i Danmark af Ekstra Bladet d. 01.10.14.
  • 6 stjerner - Finansbureauet.dk d. 01.09.14: "Philipsons monstersucces Guigal Côtes du Rhône Cuvée Philipson 2010 gensmagt godt et år efter første test. Og den holder stadig niveauet - faktisk synes den nu at have lukket en kende ned på næsten Bordeauxagtig vis og fremstår med en lidt mere støvet og mineralsk approach, som lover godt for fremtiden. Årgang 2010 er en rigtig "gemme" årgang i Rhône, så køb roligt en kasse og smag en eller to nu, og følg vinens udvikling over de kommende år - det tegner stort."
  • 5 stjerner, "kanonvin til spotpris - fremragende til prisen" og 91 pts på Vinhulen.dk d. 10.08.14: "Violet. Intens næse med krydret, frisk frugt af hindbær i en venlig og varm tone. Der er noget bund i denne duft. Suppleres fint af en lille tone af flint/mineraler. Den vil virkelig op af glasset. Ung og viril. Smagen er fed, næsten cremet, og præget af friske hindbær og krydrede noter suppleret med sort peber og en præcis frugtsyre og stor saftighed. Tydeligt ung i smagen, men vi erindrer ikke, at vinen tidligere har stået så præcist og skarpt i sit udtryk. Der er tanniner mod finalen, men de er pakket fint ind i masser af frugt og tyngden fra denne. Det er godt håndværk. Så absolut kanonvin til spotpris med fremragende til prisen. Drik 2014-2017."
  • 5 stjerner - Ekstra Bladet d. 02.08.14: "2010 var et fremragende år og det fornemmes i denne nyeste årgang fra Guigal. Masser af røde bær i duft og smag. Især kirsebær, brombær, tobak og krydderier. Flot balance og man fornemmer der er en del Syrah i blended. Fem store stjerner."
  • 5 stjerner på Vinavisen.dk d. 27.08.14: "Hvert år samarbejder Christian Philipson med Rhône-vinhuset Guigal om at skabe en speciel rødvin til det danske marked. År efter år er det lykkedes for Philipson og Guigal far og søn at skabe en dejlig vin, og dette er ikke mindst lykkedes med årets vin, som er lavet på druer fra den gode årgang 2010. Vinen har en blød og meget lækker, ren druesmag, der holder sig længe i munden. Dertil bløde tanniner og diskrete fadtoner. Det er en pragtfuld vin med harmoni og karakter (70% Syrah).".
  • 5 stjerner i Information d. 12.04.14: "Philipsons 25-års jubilæumscuvee af E. Guigals 2010-cotes du Rhône er utrolig velsmagende til prisen. God smag af mørke, modne bær, men friskhed nok til at holde til lammefedtet."
  • Anbefalet til julemaden af Per Pallesen på Jyllands Posten TV d. 14.12.13.
  • Anbefalet i Spis Bedre november 2013 - "gode vine til prisen": "Masser af mørke bær i næsen, lidt røg og stald med et hint af ymer. Vin i god balance med ribs, solbær og brombær. En pleaservin med milde tanniner og passende længde i eftersmagen. Server den med succes til de fleste danske retter med kød. Meget vin for pengene."
  • Anbefalet i Børsen d. 27.09.13: "...et rigtig godt køb til 80 kr. flasken, hvilket er prisen ved 12 flasker,... "Guigals rhônevine hører til de mest populære på det danske marked."...
  • Ugens Vinhit og 17/20P på Vinexpressen.dk v/Rolf Madsen d. 11.09.13: "Ugens vinhit kommer fra kongen af Côte-Rotie, Guigal, der sammen med Philipson Wine har kreeret en monstrøs côtes du rhône til uhørt lav pris. Tæt vin, hvor man finder toner af jordbær, hø, lakrids og strejf af peber. Ekstraktrig med masser af power for en Côtes du Rhône. Dejlig og velstyret frugtsødme."
  • 5 stjerner i BT d. 31.08.13: "Velstruktureret, karakterfuld, flot, kraftig rødvin, dyb, saftig, frugtrig smag af modne bær, krydderier, peber og egetræstoast."
  • Vinder af landskampen Rhône-Ribera del Duero i kategorien 0-50 kr. i Jyllands-Posten d. 05.07.13: "Stramhed, friskhed, masser af frugt - og en god struktur. Flot vin til en halvtredser - kan Ribera overhovedet stille fuldt hold, spurgte jeg mig selv, da jeg prøvesmagte inden kampen? En civiliseret, meget europæisk vin, og jeg frygtede for husarernes (lægdommernes) reaktion - var de til fals for den allermest klistrede og kunstigt banale sødme, jeg ville forvente af min modstander i dette prisleje. (jeg gjorde husarerne uret, men ikke Ribera - den smagte præcis sådan)."
  • 5 stjerner i Gastro juni/juli 2013: "Det er vist gået op for de fleste, at Philipson fejrer imponerende 25-års-fødselsdag i år. 25 år, hvor firmaet har vendt op og ned på det danske vinmarked. I den anledning er der lanceret endnu en årgang af Cuvée Philipson, og jeg må indrømme, salgssmørren holder denne gang. Det ER den bedste til dato. Cool doseret alkohol, typisk 10'er syre, fraicheur, røde bær og lavendel. Imponerende koncentration uden vægt, helt uhørt efterhånden i det brandvarme Rhône. Underspillet og det klæder den. RLJ"
  • 90 pts i Vinbladet juni/september 2013: "Den er rank og alligevel moden. Den er fyldig, frisk og alligevel med blød tannin og en herlig syre i eftersmagen holdt sammen af en meget fin, krydret tone. En bedre jubilæumsvin findes ikke, det er 25 års søgen efter den perfekte blanding - en blanding, der er opstået som et produkt af talent og en konstant søgen efter det bedste af det bedste. Et produkt af tid, af erfaring - af en lind strøm af verdens allerbedste vine, der er gledet ned gennem Danmarks vinprovo og vinnørd nummer ét, der tilmed kan det usædvanlige: at tjene penge på at sælge vin. Vinen er Cuvée Philipson, en 25-års-jubilæumsvin fra Côtes du Rhône. Manden bag vinen er Christian Philipson, der har haft Marcel og Philippe Guigal med som læremestre. Den er produceret i det svimlende antal af 600.000 flasker, og netop det - og prisen - gør vinen så imponerende, at den får 90 point."
  • 5 stjerner på Vinavisen.dk d. 26.05.13: "Flere gange har Christian Philipson samarbejdet med vinproducenter for at skabe vine, "som danskerne kan lide". Dette er en af dem - oven i købet skabt til Philipsons 25 års jubilæum i 2012. Vinen er vellavet - den smager ganske enkelt godt. Den har en blød, afrundet smag med fint krydderi. En udpræget madvin."
  • 5 "store stjerner" og Ugens Køb - Ekstra Bladet d. 24.05.13: "2010 var et fremragende år og det fornemmes i denne nyeste årgang fra Guigal. Masser af røde bær i duft og smag. Især kirsebær, brombær, tobak og krydderier. Flot balance og man fornemmer der er en del Syrah i blended. Fem store stjerner."
  • 6 stjerner og TESTVINDER - vurderet til 160 kr! på finansbureauet.dk d. 21.05.13: "Der var sejr til Philipson Wine i denne uges test hos FinansBureauet. Og det var en ganske overbevisende sejr, idet deres Cuvée Philipson Côtes-du-Rhône Guigal 2010 i blindtesten blev vurderet til 160 kr., hvilket er det dobbelte af dens butikspris (ved køb af 12 flasker). Årgang 2010 er en rigtig stor årgang i Rhône. Og når der tilmed står Guigal på etiketten, så kan det dårligt gå galt. Og det gør det bestemt heller ikke. En superlækker og tæt vin i perfekt balance, med intensive toner af peber, engelsk lakrids og vanilje. Men også med elegant kølighed og strejf af mineralitet, som gør vinen til en fuldendt oplevelse. Meget imponerende vin til prisen."
  • 5 stjerner i Jyllands-Posten d. 17.05.13: "Velafbalanceret mørk bærfrugt med diskret sødme, kultiveret egetræ og moderat styrke. Harmonisk og delikat helhedspræg. Flot fylde, god balance og blød tanninstruktur. Velpoleret og aromatisk frugt med dejlig længde."
  • 95 pts på Vin-top-10.dk d. 14.05.13: "Kompliment. Monsieur Philipson har valgt den svære vej her og i anledning af sit 25 års forretningsjublilæum skabt en original Rhone-vin med modhager, subtil velsmag og en direkte lækker rumlende underfundighed, som distancerer den fra hovedparten af de Cotes du Rhone-vine fra topåret 2010, der optræder på det danske marked. Igen fornemmer man Guigals håndelag. Friskhed, finesse, dybde og et stort potentiale dominerer denne fine vin, som slet ikke har vist, hvad den duer til endnu. Vent bare. Der kommer masser af fedme, frugt og kød på i de kommende år, selv om en avisanmelder, som jeg ellers næsten altid er enig med, for nylig savnede netop frugt i denne vin. Frugten kommer. Problemet er snarere, at hovedparten af læserne har drukket denne 2010-er op, inden den er fuldt moden."
  • 5 stjerner og 90 pts på Vinforum.dk d. 09.05.13: "Guigal Côtes du Rhône Cuvée Philipson 2010 er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er ret intens i det og med lidt tannin. Endnu lidt ung men har givet stort potentiale. I slutningen dukker en lækker lakridssødme op. Her er mere nord- end sydrhone og det er dejligt. Flot Cuvée Philipson."
  • 6 stjerner på denkorteavis.dk v/Erik Mortensen d. 08.05.13: "Uden at forklejne nogen af de øvrige af ugens kup på vinhylderne så er der et enkelt fund, som skiller sig ud. Det drejer sig om vinhandler Christian Philipsons 25 års jubilæumsvin, som han har lavet i samarbejde med den franske verdensmester i kyperi, E, Guigal i Rhône- dalen. Den er en sjælden gave og udfordring til smagsløgene... Vinen er stukket sammen af udvalgte cru'er fra Rhônedalen og årgang 2010 er i denne del af Frankrig ekstraordinær god. Duften er intens, men det er den tørre grønne smag, som fortryller med en sjælden kompleksitet af mange forskellige noter, der strækker sig fra engelsk lakrids til pomerans. Det er en vin, alle med sans for et godt glas bør stifte bekendtskab med."
  • Anbefalet i Frederiksborg Amts Avis d. 08.05.13: "Philipson Wine i Kokkedal har sin egen Cuvée fra firmaet Guigal i Rhône, og med 25 år på bagen er vinen i 2010-udgaven blevet frigivet. "Cuvée Philipson" hedder den. Det er noget af en bamse. En madvin med alle de gode takter fra området omkring floden i Frankrig. Man fornemmer f.eks. snerten af stald, blomstrende frugt og et strejf af tobak, men til den gode side. Det er en helt igennem dejlig vin, som er beregnet til mad. Glem alt om fjerkræ, kaniner og andre lette kødarter. Her er oksekød, svinekød og lam på sin plads, og man skuffes ikke."
  • 5 stjerner, "kanonvin til spotpris - fremragende til prisen" og 91 pts på Vinhulen.dk d. 05.05.13: "Violet. Intens næse med krydret, frisk frugt af hindbær i en venlig og varm tone. Der er noget bund i denne duft. Suppleres fint af en lille tone af flint/mineraler. Den vil virkelig op af glasset. Ung og viril. Smagen er fed, næsten cremet, og præget af friske hindbær og krydrede noter suppleret med sort peber og en præcis frugtsyre og stor saftighed. Tydeligt ung i smagen, men vi erindrer ikke, at vinen tidligere har stået så præcist og skarpt i sit udtryk. Der er tanniner mod finalen, men de er pakket fint ind i masser af frugt og tyngden fra denne. Det er godt håndværk. Så absolut kanonvin til spotpris med fremragende til prisen."
  • 6 stjerner på aov.dk d. 04.05.13: "Flot Syrah fra Rhone med Cru kvalitet. Mørk dyb moden intensiv ren frugt, fin mineralitet i næsen og integreret fadpræg. God fylde og struktur og flot længde. 2010 Cuvee Philipson er tydeligt en Nordrhone. Stor vin fuldt på højde med de nordlige Cotes du Rhone Crus. Kraftig, balanceret flot frugtrig og let mineralsk finale. En dejlig og fuldkommen rødvin der rammer bredt, fra kenderen til den afslappede vindrikker."
  • 5 stjerner på Winelab.dk d. 04.05.13: "Christians Philipsons egen cuvée, som stadig leverer varen i et meget attraktivt prisleje for Rhône. Mørke bær, skovbund, krydderier og lidt whiskyrøg i baggrunden af duften, der er noget mere præget af Grenachedruen i år end i forrige årgang. Smagen er tætpakket med masser af saftighed, en frisk levende syre, der holder frugten frisk, selvom den spiller på de mørke toner. De afrundede tanniner er smukt integrerede i vinen. Den rare eftersmag kalder efter min mening på noget kød at spille mur op af. Rigtig god vin, som brillerer med en høj kvalitet for Rhônevine i dette prisleje, hvor der efter min mening er langt mellem de rigtig gode vine."
  • "Guigal-familiens vinhus har på blot få år etableret sig som et af de mest ombejlede vinhuse i verden, og familien - hvor beskeden den end er - som Rhônes ukronede royale familie." Citat Gastro
  • Robert Parker udtaler omGuigals topvin La Mouline: " For me, no red wine in the world has more complex aromatics than La Mouline with some bottle age"
  • "Når Rhône idag står som en betydelig magtfaktor i vinens verden, har Marcel Guigal hovedæren; hvad han har gjort for sin region kan næsten kun sammenlignes med, hvad Angelo Gaja har gjort for Barbaresco." Citat Gastro
  • Guigal: Vinder af Wine of the Year 2002 i Wine Spectator! Ud af 11.600 smagte vine, har Wine Spectator valgt 1999 Châteauneuf-du-Pape fra Guigal. Normalt er det langt dyrere vine, som når denne ære - som for eksempel da 1990 Château Latour vandt i 1993. Wine Spectators begrundelse er entydig: "Få vinproducenter i verden kan matche Guigals evne til at levere kvalitet og fuld valuta for pengene i alle prislejer" citat Wine Spectator
  • Guigal kåres til EUROPEAN WINERY OF THE YEAR 2003 af Wine Enthusiast; "In the northern Rhône, this is an icon winery, one that sets the tone and quality for all other producers. Founded in 1946 by Etienne Guigal, and now headed by the 2nd and 3rd generations of the family, E. Guigal led the renaissance of the Syrah-based reds of Côte Rôtie and the Viognier-based whites of Condrieu. The winery has expanded production greatly over the past 40 years, even while maintaining quality across all price categories."
  • "Guigal, a master winemaker, gives his Côtes-du-Rhône as much care as his famous Côte Rôties, and the result shows" citat Robert Parker.
  • "How does this planet´s greatest winemaker continue to turn out profound wines years after year?" citat Robert Parker
  • "There is no winemaker on Planet Earth who has produced so many compelling wines, irrespective of the vintage, as Marcel Guigal" citat Robert Parker
  • "Marcel Guigal has been a remarkably consistent source for an array of amanzing wines for decades"
  • "I have never seen another producer so fanatical about quality as Marcel Guigal" citat Robert Parker
  • "The infatiguable Guigal leads through example: His hard work produces high-quality wines that brings attention to the region" citat Wine Spectator
  • Druesorter: 60% Syrah, 30% Grenache, 10% Mourvèdre
  • Vinstokkenes gennemsnitsalder: 35 år
  • Fadlagring: 18 mdr.
  • Drikkemoden: Ved frigivelsen og 7-8 år frem fra høståret
  • Anbefales til: retter med oksekød, lam, fugle- og dyrevildt, modne oste.

Producent beskrivelse

Guigal - så bliver det ikke bedre!

Domaine Guigal blev grundlagt af Etienne Guigal i 1946. Allerede i 1961 må sønnen Marcel overtage da Etienne bliver blind pga. sygdom. Marcel Guigal har siden revolutioneret Côte-Rôtie og løftet appellationen ind i verdenseliten ved sin kompromisløse tilgang til topkvalitet. Intet overlades til tilfældigheder, og hele familien arbejder bogstaveligt talt 24/7 året rundt på at skabe det ypperste. I dag arbejder Marcel og sønnen Philippe, som er uddannet ønolog, tæt sammen på at skabe verdensklasse vine lige fra Côtes-du-Rhône til de berømte enkeltmarker i Côte Rôtie: "Guigal, a master winemaker, gives his Côtes-du-Rhône as much care as his famous Côte Rôties, and the result shows" citat Robert Parker.

Cuvée Philipson - et enestående samarbejde om kvalitet

Vi er meget stolte over, som de eneste i verden, at lave vores egen vin med Marcel og Philippe Guigal, et samarbejde som startede med årgang 2000 og som bliver bedre og bedre. Vinen er specielt skræddersyet til de danske smagsløg; en kraftig Syrahdomineret vin efter Nordrhônsk forbillede. Cuvée Philipson består af vin fra nogle de bedste fade i Guigals kælder og er ofte fra højere klassificerede appellationer som Lirac og Vacqueyras. Vinen er en bredskuldret storebror til Guigals almindelige Côtes-du-Rhône. Et fantastisk kup og måske Danmarks bedst anmeldte vin!

Perfektion på alle planer

Nøgleordene til Guigals vine er selektering, disciplin og lang fadlagring. Guigal anvender kun perfekt modne druer fra de allerbedste marker med de ældste vinstokke, og høster gennemgående senere end alle andre vinbønder i de pågældende appellationer. Høstudbyttet holdes meget lavt, for at sikre vinenes koncentration. Vinene gæres og lagres i de historiske kældre under byen Ampuis ved foden af de stejle Côte- Rôtie skråninger. Kældrene er usædvanligt kølige og al arbejde udføres med en disciplin som grænser til fanatisme. Dette er nødvendigt for at topvinene kan "overleve" den ekstremt lange fadlagring på op til 4 år på splinternye fade, hvilket er helt uhørt.

Verdens bedste winemaker og 35 x 100 point Parker

Robert Parker udnævner Guigal til at være verdens bedste vinmager og Guigal har da også fået de sjældne 100 Point fra Parker flere gange end nogen anden og over 350 gange har hans vine opnået at modtage 90 point eller mere af hhv. Wine Spectator og Parker. Ingen anden vinmager har sammenlagt modtaget så mange points. Kvaliteten er ikke til at tage fejl af - det er verdensklasse fra top til bund! Som Parker skriver: "How does this planet´s greatest winemaker continue to turn out profound wines years after year?"

Kultvine og investeringsobjekter

Guigals berømte vine fra de svimlende stejle Côte-Rôtie marker: enkeltmarksvinene La Landonne, La Turque og La Mouline, samt blendet Château d'Ampuis og Hermitagevinen Ex-Voto er ikke alene kultvine, men investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru'er i Bordeaux og de bedste fra Bourgogne. <br></br>

Guigal - En kunstner i Rhône

Jyllands-Posten skriver d. 01.02.2013: "En kunstner i Rhône - Vinmageri er i sine bedste tilfælde et vaskeægte kunsthåndværk, hvor den rette person kan give selv beskedne vine bemærkelsesværdige kvaliteter. Et af de fineste eksempler på vinmageri i verdensklasse finder man hos Marcel Guigal i Rhône. Guigal fremstiller en række af verdens fornemmeste vine, men laver også store mængde ydmyg hverdagsvin - almindelig Côtes du Rhône. Det er ikke mindst i de billige vine, at det ægte vinmagertalent udfolder sig. Selv Guigals prisbilligste vine er altid en fornøjelse. Han evner at indkøbe de rigtige druer, at give dem netop den rette tid på egetræ og at blande de forskellige partier, så den færdige vin smager optimalt godt. Opgaven med at blande - eller sammenstikke som det også kaldes - er særligt vanskeligt, for man skal evne at smage frem i tiden."