2000 Burmester Vintage Port

DKK 299,95
pr. fl. v/12 flasker 359,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (4)

Vinhulen Kanonvin til spotpris
Jyllands Posten
Berlingske
Portvin.nu 92 point

Vin-Info

Varenummer: 55521000
Type: Portvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 6 stk.
Producent:
Land:
Område: Porto
Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
Anbefalet til: Kraftige oste, chokoladedesserter, risalamande, vildtpaté.
Drikkemoden: nu og frem til 2020

Beskrivelse

Burmester - topkvalitet fra et af Portugals ældste portvinshuse

Burmester blev grundlagt i 1730 i London og begyndte at eksportere portvin til Europa fra Vila Nova de Gaia i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. I dag er Burmester specialiseret i portvine af tawny typen i topkvalitet, med Colheita (vintage dateret tawny) som deres helt store speciale. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være den førende aktør inden for portvin og bordvin i Portugal. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsleder inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge.

Unikke vinmarkbesiddelser og historiske kældre

Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og det hæderkronede hus besidder flere af de bedste vinmarker langs Duoro- floden. Herfra høster de exceptionelle druer, som Burmester får det fulde potentiale ud af. Vinene lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet.

Colheita (Tawny) og Vintage (Ruby)

Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer rigtigt mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve

Anmelderne er begejstrede for portvinskup

Den økonomiske situation i Portugal har gjort, at vi har haft mulighed for at købe til ekstremt fordelagtige betingelser. Vi er simpelthen blevet en af verdens største portvinsimportører! Da Philipson Wine har købt så store partier af portvine hos Burmester, har vi også fået lov til at få adgang til deres allerbedste fade. Denne chance kommer nok aldrig igen - priserne er milevidt fra hvad det reelt koster at lave disse ædle vine. De danske anmeldere har også været taget med storm og uddelt historiske ratings til Burmester de sidste år, ja Burmester har gennem det sidste årti vundet så mange smagninger, at presseudklippene derfra ville fylde som en velvoksen telefonbog.

Vintage Port, Burmester

Årgang 2000 var et top år for Vintage Port og tegner til at blive legendarisk. Vinene vil kunne holde sig langt ind i det nye årtusind. Duften byder på kaskader af sødmefuld frugt med nuancer af brombær, figen og valnød. Smagen er gigantisk, brændende intens og meget, meget lang.

Anmeldelser

  • "... Vintage Port 2000 fra Burmester . Det er røverkøb, som du sjældent ser!" Citat Vinhulen.dk d. 20.11.11.
  • 5 stjerner i Jyllandsposten d. 09-07-2010: " Delikat næse med alkohol, lakrids, medicin, hyldebærfrugt og vellykket træpræg. Styrke og renhed. Fed kompleks frugt med charmerende sødme og bløde, men tilstrækkelige tanniner. Slik på den gode måde. Kræver dekantering."
  • 5 stjerner i Berlingske Tidende d. 24-04-2010 anmeldt til 149,95 v/12 fl.: " Dyb, dyb næse med masser af rosinpræg, tørret frugt og peber. Ret koncentreret, men alligevel elegant vintage port i stor årgang. Flot portvin til prisen"
  • 92 pts på portvin.nu: "Det er en rubinrød vin med en nu letældet brun kant. Duften er frugtig, intens af solbær og et specielt præg af kanel i en varm sødmefuld blommestil. Smagen er saftfuld og koncentreret. ikke så lang men med en god sprælsk stil af solbær, engelsk lakrids og krads tyrkisk peber. Super til en ostebordet eller isdesserten. 92 point."
  • Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
  • Jordbundsforhold: Sydvendte terrasser, skiferholdig jordbund.
  • Drikkemoden: nu og frem til 2020
  • Anbefales til: Kraftige oste, chokoladedesserter, risalamande, vildtpaté.