Tilbud

2000 Burmester Colheita

SPAR 75 DKK pr. fl.
DKK 169,95
pr. fl. v/12 flasker 244,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (31)

Jyllands Posten
Gastro
BT Guld
Mad & Venner Anbefalet
Finansbureauet.dk
Finansbureauet.dk
Vinpusheren Anbefalet
JydskeVestkysten
Penge & Privatøkonomi Vurderet til 176 kr
BT

Vin-Info

Varenummer: 55541000
Type: Portvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Porto
Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
Drikkemoden: Fra tappeåret og min. 10 år frem.

Beskrivelse

Burmester - topkvalitet fra et af Portugals ældste portvinshuse

Burmester blev grundlagt i 1730 i London og begyndte at eksportere portvin til Europa fra Vila Nova de Gaia i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. I dag er Burmester specialiseret i portvine af tawny typen i topkvalitet, med Colheita (vintage dateret tawny) som deres helt store speciale. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være den førende aktør inden for portvin og bordvin i Portugal. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsleder inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge.

Unikke vinmarkbesiddelser og historiske kældre

Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og det hæderkronede hus besidder flere af de bedste vinmarker langs Duoro- floden. Herfra høster de exceptionelle druer, som Burmester får det fulde potentiale ud af. Vinene lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet.

Colheita (Tawny) og Vintage (Ruby)

Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer rigtigt mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve

Anmelderne er begejstrede for portvinskup

Den økonomiske situation i Portugal har gjort, at vi har haft mulighed for at købe til ekstremt fordelagtige betingelser. Vi er simpelthen blevet en af verdens største portvinsimportører! Da Philipson Wine har købt så store partier af portvine hos Burmester, har vi også fået lov til at få adgang til deres allerbedste fade. Denne chance kommer nok aldrig igen - priserne er milevidt fra hvad det reelt koster at lave disse ædle vine. De danske anmeldere har også været taget med storm og uddelt historiske ratings til Burmester de sidste år, ja Burmester har gennem det sidste årti vundet så mange smagninger, at presseudklippene derfra ville fylde som en velvoksen telefonbog. Burmester Colheita har et flot ravgyldent mørkt skær. Den har en lang, fyldig og kompleks eftersmag af hasselnødder, svesker, der går over i en olieret og elegant struktur. Til alle, der ønsker at forkæle sig selv - eller andre. Colheita besidder sødme, syre og elegance, der gør den velegnet som en kølig aperitif, som ledsager til selv de sødeste desserter herunder det meste juleknas, ost eller som meditationsvin.

Anmeldelser

  • Anbefalet til risalamanden på Vinavisen.dk d. 14.12.14.
  • 5 stjerner - Jyllands-Posten d. 22.11.14: "Klassisk næse der oser af valnød og fernis. Karamelsød og lækker mund, godt afstemt af syre. Herlig, ukompliceret og vanedannende port til fin pris."
  • 5 stjerner i Gastro december 2013: "Portvinsmarkedet i Danmark er vist aldrig rigtigt kommet sig over Philipson Wines tæppebombardement af vine fra Burmester for vel efterhånden to år siden. Personligt har jeg siden haft mere end svært ved at lægge 150 kr. eller mere for en almindelig LBV til 'hverdagsbrug', når man vidste, at Burmester kunne fås for ingen penge. Jeg har dog også været skuffet over flere LBV'er og Vintage, der ganske vist var billige, men også fremstod ret flade og blot alkoholsøde og uden dybde og nuancer. Helt anderledes står det til med deres colheita, der slet og ret er kup til prisen. 2000'eren her dufter forførende af træ og tørret frugt, og i munden er den sød og 'sprittet' i skøn forening. En åben flaske er en drukkket flaske - sagt både til anbefaling og advarsel! JUJ"
  • Anbefalet i Mad & Venners test af søde vine november 2013: "Hvad drikker man til julens småkager, nødder, tørrede frugter, konfekt, chokolader - og ikke at forglemme risalamanden...?": "Perfekt til risalamande" - "Denne 13 år gamle tawny-portvin har mere tydelig alkohol end mange af de andre vine i testen. Med risalamanden fungerede den særdeles glimrende bl.a. på grund af den ret høje alkohol til at tackle fløde-fedmen. den var også en lækker ledsager til diverse chokolader, og til sine blot 129,95 kr. (tilbudspris) notorisk et godt køb."
  • 6 stjerner i Finansbureauets portvinstest d. 11.11.13: "Vandt for nylig FinansBureauets test af bedste vine til ost med seks stjerner, og også i denne blindtest opnåede den seks meget sikre stjerner. Vinen er og bliver en helt fantastisk oplevelse til prisen, og er budgettet under 150 kr. finder man ganske enkelt ikke et tilnærmelsesvis lige så godt køb."
  • Anbefalet i "Vinpusheren - Kogebog, vinoplevelser og rejsetips" oktober 2013: "Derfor skal du smage den: ...Huset Burmester er eksperter i tawny- og colheitaportvine, og de bedste colheitaer har en fantastisk aromaprofil. Duften kan have elementer af valnødder, læder, marcipan, tørrede figner, karamel, tørrede krydderier og cognac. Smagen er fyldig og sødmefuld med elementer af tørret frugt, nødder, karamel og flødechokolade, men Burmesters Colheita har også et friskt og livgivende element i finishen med toner af abrikos, citrus og appelsinskal. Mad og vin: "Sjov vin til desserter. Den spiller rigtig godt med krydrede desserter med mellemøstlig, nordafrikansk eller indisk indflydelse. Det meget søde og de varme krydderier matcher vinens sødme og krydderi. Men der må også gerne indgå friske elementer i desserten, som abrikoser eller citrus, der matcher den friskhed vinene har."
  • 6 stjerner og TESTVINDER i Finansbureauets test af vine til ost d. 21.10.13: "...vinen bød på den største smagsmæssige oplevelse sammen med forskellige oste, bl.a. blåskimmelost, emmentaler og gruyère. Her oplevede man en reel smagssymbiose, som fremhævede både vinens og ostenes individuelle kvaliteter. En utrolig indsmigrende portvin, som kunne tage kampen op med de kraftige og saltholdige oste. Fantastisk næse med noter af rosin, peber, nellike og mandel. Og med særdeles fyldig mund med intensiv smag, og lang blød eftersmag domineret af valnød, mørk chokolade og orangeskal. Køb rolig en kasse af den."
  • 5 stjerner og Ugens Bedste i JydskeVestkysten d. 21.12.12: "Tørrede frugter, rosiner, nødder og lidt vanilje. Lækker portvin og absolut et superkøb til tilbudsprisen, hvis man vel at mærke vil købe 12 stk."
  • Vurderet til 176 kr. i Penge & Privatøkonomi d. 24.11.12: "De fleste Ruby og Tawny er blandet af flere årgange. Vintage Port og LBV er undtagelserne inden for Ruby-typen, men der findes også årgangs- Tawny. De kaldes Colheita og skal fadlagres mindst syv år, inden de tappes på flaske. Ofte lagrer de længere, og Burmester, der er blandt de førende Colheita-specialister, har først netop aftappet årgang 2000. Er det for ungt, har importøren årgange tilbage til 1900 på lager. Lorentzen: Valnødder og honning i duft og smag, saftig og frugtig med flot længde. Jensen: Super lækker med duft af kakao, farin, rosiner og tonsvis af andre nuancer."
  • Guld og 5 stjerner i BT's store test af dessertvine d. 19.11.12: "Sød, men også frisk, medium fyldig, fadlagret, moden gylden Port i elegant balance og en forførende lang, kompleks smag af krydderier, tørret frugt, nødder, mandler, svedsker og vanilje."
  • 5 stjerner på denkorteavis.dk v/Erik Mortensen d. 14.11.12.
  • 90 pts på Vinforum.dk d. 09.11.12: "Lys ravbrun farve. Ikke så intens duft af nødder, lidt ristet fad. Fyldig vin med megen slikken frugt og en smag, der er til den meget søde og lidt fede side i en lidt bombastisk stil. Den passer godt til desserter og ost."
  • Anbefalet i Go'Morgen Danmark d. 05.11.12.
  • 5 stjerner i Information d. 10.12.11: "Den er vanedannende god og står sig til det sære arrangement, som risalamande udgør."
  • 5 stjerner i Ekstra Bladet d. 11/11/11: "Burmester laver generelt nogle flotte tawnyvine til priser, som er yderst fornuftige. Denne vin har masser af nødder, cedertræ, krydderier og er en flot vin - især til prisen."
  • 17,5/20 pts i Portvin af Henrik Oldenburg d. 12.09.11: "Den er alt for håbløst ung, men nu er den aftappet, og så kan man lige så godt glæde sig over den. Og der er god grund til at glæde sig. I modsætning til 1996 og 1998 er 2000 en stor årgang i Portvinslandet - og det kan man også smage her. Strukturen er overbevisende, kroppen er sikker, råstoffet er fejlfrit. Den har Burmesters særlige, ungdommelige hvalpethed, så den bør iltes 20-25 min. eller længere - den er robust nok til det. Jeg har smagt den nogle gange i de forløbne måneder, og den er blevet bedre og bedre i flasken."
  • 5 stjerner på winelab.dk d. 05.05.11: "Masser af kandis og orangeskal i duften. God struktur og harmoni i smagen. Delikat karamelagtig med en forfriskende syre. Burmester Colheita 2000 er en "baby", der vil kunne holde sig i flasken i op til en måned efter den er åbnet, hvis den opbevares i køleskabet. Venter du med at åbne den, har du virkelig gjort et godt køb, der vil udvikle sig i flasken de kommende mange år. Et fund til prisen."
  • 5 stjerner på vinavisen.dk d. 17.04.11.
  • 5 stjerner (Fund Vine) og 90 pts i Vinbladet April/Maj 2011: "Sveskeagtig, sødmefuld duft med orangeskal og forfriskende, sprittet tone. Sødmefuld, cremet, fyldig smag med sødmefuld eftersmag med svesker."
  • 5 stjerner og 91 points på vinforum.dk d. 11.03.2011: "Lys rødbrun farve. Intens duft af ristet træ, nødder, lidt appelsinskal. Mellemfyldig til fyldig vin med flot, moden frugt og en smag, der er ret intens i det med god nøddesødme og en lidt ungdommelig ristet tone. Alkoholen bemærkes til gengæld slet ikke, så det er fint sat sammen. Lidt ung i det - men flot. Vinen passer fint til nødde- og chokoladedesserter samt ost."
  • Nr. 1! og 97 pts på vin-top-10.dk v/Anders Grøndahl d. 02.03.2011: "Når alt er sagt, ordene er slidt op og vinden har lagt sig - så står en vin som denne tilbage på scenen, helt alene. Grandios og elegant på én og samme gang er det her essensen af god portvin. Tæt, intens og livsbekræftende. Til blå oste. Stilton, please!"
  • 5 Stjerner - Kanon Køb til Prisen og 90 pts på Portvin.nu d. 17.02.11: "Sart rødbrun klar farve. Duften typisk Burmestersødmefuld. Meget essensagtig med pudddersukker og abrikos. Smagen er let krads med peber og vinen har både lækre ældede nuancer men også ungdommens friske præg. Harmonisk og flot balanceret med en mellemlang behagelig finale."
  • 6 stjerner i Midtjyske Medier d. 09.02.11.
  • 5 stjerner i Politiken d. 23.01.11: "Rig næse med puddersukker, kanel og dadler. Ret stor sødme, men også friskhed og et pift af syre. Lækker..."
  • Som det ene ud af blot to huse, modtager Burmester 5 ud af 5 glas for sine Colheitas og andre Tawnies i Henrik Oldenburgs "Portvin".
  • "Burmester er intet ringere end en mester, når det gælder årgangsportvin." Citat Berlingske Tidende
  • Politiken skriver om Burmesters Tawnies og Colheita-vine 20/12-03; "Burmester laver Colheita med megen finesse og balance. Selv i de gamle colheitavine er der stadig syre og friskhed kombineret med tiltagende koncentration, jo ældre vinene bliver. Med alder får de næsten en olieret honningkarakter med tiltagende præg af tørret appelsin og abrikosmarmelade."
  • Drikkemoden: Fra tappeåret og min. 10 år frem.
  • Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
  • Jordbundsforhold: Sydvendte terrasser, skiferholdig jordbund
  • Holdbarhed efter åbning: Tawnies og Colheitaer kan holde sig i minimum 1 måned efter åbning