Tilbud

1998 Burmester Vintage Port

SPAR 140 DKK pr. fl.
DKK 299,95
pr. fl. v/12 flasker 439,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (16)

Ekstra Bladet
Ekstra Bladet 91 point
Politiken
Vinforum
Vinforum 90 point
Winelab.dk
Vin-top-10.dk v/ Anders Grøndahl 96 point
Winefactory.dk Godt køb
Finansbureauet.dk
Vinbladet

Vin-Info

Varenummer: 55511098
Type: Portvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 6 stk.
Producent:
Land:
Område: Porto
Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
Anbefalet til: Kraftige oste, chokoladedesserter, risalamande, vildtpaté.
Drikkemoden: 2001-2017

Beskrivelse

Burmester - topkvalitet fra et af Portugals ældste portvinshuse

Burmester blev grundlagt i 1730 i London og begyndte at eksportere portvin til Europa fra Vila Nova de Gaia i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. I dag er Burmester specialiseret i portvine af tawny typen i topkvalitet, med Colheita (vintage dateret tawny) som deres helt store speciale. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være den førende aktør inden for portvin og bordvin i Portugal. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsleder inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge.

Unikke vinmarkbesiddelser og historiske kældre

Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og det hæderkronede hus besidder flere af de bedste vinmarker langs Duoro- floden. Herfra høster de exceptionelle druer, som Burmester får det fulde potentiale ud af. Vinene lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet.

Colheita (Tawny) og Vintage (Ruby)

Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer rigtigt mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve

Anmelderne er begejstrede for portvinskup

Den økonomiske situation i Portugal har gjort, at vi har haft mulighed for at købe til ekstremt fordelagtige betingelser. Vi er simpelthen blevet en af verdens største portvinsimportører! Da Philipson Wine har købt så store partier af portvine hos Burmester, har vi også fået lov til at få adgang til deres allerbedste fade. Denne chance kommer nok aldrig igen - priserne er milevidt fra hvad det reelt koster at lave disse ædle vine. De danske anmeldere har også været taget med storm og uddelt historiske ratings til Burmester de sidste år, ja Burmester har gennem det sidste årti vundet så mange smagninger, at presseudklippene derfra ville fylde som en velvoksen telefonbog.

Vintage Port, Burmester

Duften byder på kaskader af sødmefuld frugt med nuancer af brombær, figen og valnød. Smagen er gigantisk, brændende intens og meget, meget lang.

Anmeldelser

  • 5 stjerner og 91P i Ekstrabladets store Portvinstest d. 31.10.14: "Krydret duft. Blomme, tobak, bolsjer. Stadig frugtig og ung. Pænt balanceret. Pæn lang eftersmag."
  • 5 glas og Ugens Vinder i Politiken d. 09.12.12: " Intens vin med toner af kirsebær, rosiner, blomme i madeira, lak og julekrydderi..."
  • 5 stjerner og 90 pts på Vinforum.dk d. 09.11.12: "Rød farve. Intens duft af blomme, lidt nødder, ristet træ. Fyldig vin med fin frugt og en meget harmonisk smag, der er lige til at gå til. Her er stadig lidt bid, men den er meget afrundet. Ikke den store dybde, men masser af velsmag. Den passer godt til ost og desserter."
  • 6 stjerner på winelab.dk d. 30.10.11: "Blomme, brombær og figen i den meget indsmigrende duft, der har masser af lag. Smagen er afsindigt rund og præget af en let oxidering (iltning) fra de mange år på fade bakket op af syltede kirsebær og en rar alkoholisk varme. Er helt klart en kandidat til risalamanden."
  • 96 pts på vin-top-10.dk v/Anders Grøndahl d. 30.10.11: "Vinen her er sprællevende og vital med en lækker, kultiveret krydring og en perfekt balance. Mørk og saftig forfører den ganen."
  • Godt køb på winefactory.dk d. 29.10.11.
  • 6 stjerner - finansbureauet.dk d. 28.10.11: "Fantastisk indsmigrende vintage portvin, som er et fantastisk køb til prisen. Intensive kirsebærtoner med stor blødhed, og lang intensiv eftersmag."
  • 5 stjerner (Fund Vine) og 90 pts i Vinbladet April/Maj 2011: "Sveskeagtig, moden duft med blåbær og sødmefuld lakrids. Moden, fyldig smag, cremet og sødmefuld med lang, moden, sveskeagtig eftersmag."
  • 5 stjerner på Vinavisen.dk d. 27.03.2011: "En hundrede procent klassisk portvin, tolv år gammel og helt på toppen. Dejlig frugt og fornem sødme og mange facetter. Prisen er utroligt lav."
  • 5 stjerner i Gastro d. 09.03.2011: "Mørk og dyb, klassisk vintage port på alle måder og en Burmester, der sagtens kan konkurrere med de kendte vintage-huse, men her til helt anderledes pris. Den har kirsebærlikør, løbesod, lædertaske og rålakrids, har solid styrke, godt skelet og masser af kød på kroppen i form af levende fed frugt, den er faktisk fuld af hvalpefedt og agerer således lidt ukompleks og infantil, men læg den bare bort til senere tider. Tager man den nu, skal man dekantere et par timer i forvejen."
  • 5 stjerner og "Kanonvin til spotpris" samt 90 pts på vinhulen.dk d. 13.02.11: "Rubinrød. Mørk og venlig næse med blå blomme, tobak i markant duft, en lille sødme og træ, røg og god intensitet og kraft. Smagen er let sødmefuld efterfulgt af blomme, masser af tobak, træ, røg og fin lille sødme. Senere kommer lakridsnoter af den engelske udgave og fin struktur og balance med nogen kraft og finesse. Ikke et muskelbundt men snarere en drikkemoden og klar vintage port med stor blødhed, der kan nydes med stort behag lige nu. "Kanonvin til spotpris" - fremragende til prisen."
  • 5 stjerner = enestående godt køb på vinforum.dk d. 11.02.2011: "...ud fra et pris/kvalitetssynspunkt aldeles fremragende." "...en fyldig vin med lækker frugt og en smag, der er harmonisk med god sødme og fin modenhed."
  • 6 stjerner - Kanon Køb til Prisen og 92 pts på portvin.nu d. 10.02.2011: "Mørk lilla vin. Duften præges af frugtig fløde og lakrids. Pæn og stor sødme. Selvom tanninerne ikke er overvældende virker vinen flot potent i munden. Fylder meget med kirsebær, peber og ribs. Power er der rigtig meget af. En vin der lige nu og frem mod 2020 vil være lækker."
  • Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
  • Jordbundsforhold: Sydvendte terrasser, skiferholdig jordbund.
  • Drikkemoden: 2001-2017
  • Anbefales til: Kraftige oste, chokoladedesserter, risalamande, vildtpaté.