Tilbud

1997 Burmester Colheita

SPAR 165 DKK pr. fl.
DKK 199,95
pr. fl. v/12 flasker 364,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (23)

BT
Finansbureauet.dk
Den korte avis
Spis Bedre Anbefalet
Henrik Oldenburg Portvin 2010 17 point
Portvin.nu 92 point
Portvin.nu Kanonkøb til prisen
Vinforum
Ekstra Bladet
Vinhulen 92 point

Vin-Info

Varenummer: 55531097
Type: Portvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Porto
Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
Drikkemoden: Fra tappeåret og min. 10 år frem.

Beskrivelse

Colheita

Årgang 1997 var fantastisk i Porto. Regn, sol og varme kom på de optimale tidspunkter i vækstperioden, og høsten blev bragt i hus i perfekte tørre rammer. Burmester Colheita kendetegnes ved en enestående rigdom, intensitet og kompleksitet. En fantastisk vin. "Efter min mening det bedste glas portvin til prisen i vores sortiment i dag, januar 2010. En vin med masser af elegance og finesse trods sin unge alder." citat Christian Philipson

Anmeldelser

  • 6 stjerner i Finansbureauets portvinstest d. 16.11.12: "Smålækker og udfordrende Colheita med rosin, kernebitterhed, røg og fedme i store mængder. Suveræn til prisen."
  • 6 stjerner på denkorteavis.dk v/Erik Mortensen d. 14.11.12.
  • Anbefalet i Spis Bedre november 2012: "Årgangstawny med en nøddeagtig aroma, krydderier og "røg". Saftig og krydret smag med snert af valnødder og kakao. God balance, frisk sødme, god smagsintensitet og længde."
  • 17/20 pts i Portvin af Henrik Oldenburg d. 12.09.11: "Røg og sødme har overtaget fra den frugtige druesmag, jeg smagte i 97'eren i 2007, og de robuste udfordring er blevet en ren, poleret nydelse. Den er stadig ung, og den kan med fordel iltes 10-15 min. og drikkes let afkølet til hygge, nødder, ost og kage. Den er rigtig dejlig - men det bliver også rigtig dejligt at følge resten af 97'eren, der endnu ligger og hygger sig på fade."
  • 5 stjerner, KANONKØB TIL PRISEN og 92 pts på portvin.nu d. 08.09.11: "Flot mørk rødbrun maskulin farve. Stilen er frugtig med snert af friske røde bær - jorbær, hindbær. Er i denne aftapning fra 2011 mere afrundet og knap så sprælsk. En vin med en fantastisk struktur som det bliver uhyre spændende at følge i kommende aftapninger. Potentiale!"
  • Topkarakteren 5 stjerner på vinforum.dk d. 20.11.11: "Så er der to tawny'er, der også opnår 5 stjerner og de er fra allestedsværende Burmester, der i hvert fald i Danmark, er Tawny'ens ukronede konge, når der tales sammenhæng mellem pris og kvalitet. Den bedste af dem er Burmester Colheita 1997. Den har en intens duft af nødder, mandler, tørret frugt og ristet fad. Det er en fyldig vin med lækker smag af nødder, mandler og en pikant sødme. Her er også stadig en del kraft, så det er en Colheita med pondus. Slutter langt, blødt og skønt sødlig."
  • 6 stjerner i Ekstra Bladets panelsmagning d. 13.11.10: "Burmester laver generelt nogle flotte tawny-vine til priser, som er utrolig flotte. Denne vin har masser af nødder, cedertræ, krydderier. Det er en supervin - især til prisen."
  • 6 stjerner i Ekstra Bladet d. 21.08.10: "Jeg smagte denne vin første gang i januar. Dengang brugte jeg udtrykket 'Meditationskup'. Nu er den på tilbud igen, og jeg vover at påstå, at man ikke finder et bedre portvinskøb til 100 kr. Planlægger du en større fest i fremtiden, kan du fint købe dessertvinen nu. Den forandrer sig ikke på flaske, og billigere bliver den næppe! Aroma af fad, nødder og moden frugt. Blød og fedmefuld med fin dybde."
  • 6 stjerner i Jyllands-Posten d. 18-06-2010; "Frisk, velkrydret frugtnæse med karamel og valnødder og lidt vanilje. Veludviklet og med velproportioneret krydderi. Intens tawnysmag med stor fedme og god friskhed. Harmoni og charme. Rigtig vellykket."
  • 5 glas i Politiken d. 26-06-2010: "Kastaniefarvet; smukt afmålt, varieret næse; afrundet, men stadig strukturfast, næsten som en vintage. Portvin ældet med ynde."
  • 90 point på DeBedsteVine.dk d. 24-06-2010: " Harmoni og charme - Frisk velkrydret frugtnæse med karamel og valnødder og lidt vanilje. Veludviklet og med pelproportioneret krydderi. Intens tawnysmag med stor fedme og god friskhed - elegant sødme og stærkt og klassisk tawnykrydderi - lang fornem og detaljerig smag med modent egefad - harmoni og charme - rigtigt vellykket."
  • 5 stjerner på vinavisen.dk d. 12-06-2010: " Virkelig lækker portvin i fornem balance. En nydelse - dadler, honning, dyb frugt ..."
  • 6 stjerner i Ekstra Bladet d. 23.01.10: "Meditations kup!", "... Skøn aroma af fad, nødder og moden frugt. Fløjlsblød med rosiner og fedme. Lang, dyb og kompleks finish. De seks stjerner er vurderet på prisen for en flaske."
  • 5 stjerner i Berlingske Tidende d. 21-11-2009 anmeldt til 129,95 v/12 fl.: " Her er masser af mandler, marcipan, tørredefigner, rosin og en puddersukkeragtig sødme. Blød og cremet portvin, der trods sine 12 år på bagen forekommer ufattelig frisk. Aldeles glimrende flaske fra en af Dourodalens bedste producenter udi colheita-portvin."
  • Testvinder og eneste vin med 6 proptrækkere ud af 51 smagte vine i Ekstra Bladets store test af søde vine d. 07-11-2009.
  • 90 pts i Jyllands Posten d. 29-11-2008: " Meget anvendelig colheita og et godt eksempel på genren. En lille snert af det sprittede, men ellers fylde og runde noter af kaffe og puddersukker, Den kan stå alene, men det klæder den med en smule ost, det er en colheita, der gerne vil have lidt modstand:"
  • 5 stjerner i Jyllands-Posten d. 16/12-07; "Ganske klassisk og blid og indsmigrende i sit udtryk. Blandt 1997'erne den mest colheita-agtige og mindst frugtrige. Alkohol præsent, men ellers nødder, kaffe og puddersukker især. Lækkert glas - godt køb."
  • 5 stjerner i Erhvervsbladet d. 1/12-06; "Nøddeagtig aroma med snert af krydderier og "røg". Saftig og krydret smag med snert af valnødder og kakao. God balance, frisk sødme og middelfyldig krop, men god smagsintensitet og længde. Meget fin til prisen".
  • "Burmester er intet ringere end en mester, når det gælder årgangsportvin." Citat Berlingske Tidende
  • Som det ene ud af blot to huse, modtager Burmester 5 ud af 5 glas for sine Colheitas og andre Tawnies i Henrik Oldenburgs "Portvin".
  • Politiken skriver om Burmesters Tawnies og Colheita-vine 20/12-03; "Burmester laver Colheita med megen finesse og balance. Selv i de gamle colheitavine er der stadig syre og friskhed kombineret med tiltagende koncentration, jo ældre vinene bliver. Med alder får de næsten en olieret honningkarakter med tiltagende præg af tørret appelsin og abrikosmarmelade."
  • Drikkemoden: Fra tappeåret og min. 10 år frem.
  • Holdbarhed efter åbning: Tawnies og Colheitaer kan holde sig i minimum 1 måned efter åbning
  • Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
  • Jordbundsforhold: Sydvendte terrasser, skiferholdig jordbund

Producent beskrivelse

Burmester - topkvalitet fra et af Portugals ældste portvinshuse

Burmester blev grundlagt i 1730 i London og begyndte at eksportere portvin til Europa fra Vila Nova de Gaia i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. I dag er Burmester specialiseret i portvine af tawny typen i topkvalitet, med Colheita (vintage dateret tawny) som deres helt store speciale. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være den førende aktør inden for portvin og bordvin i Portugal. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsleder inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge.

Unikke vinmarkbesiddelser og historiske kældre

Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og det hæderkronede hus besidder flere af de bedste vinmarker langs Duoro- floden. Herfra høster de exceptionelle druer, som Burmester får det fulde potentiale ud af. Vinene lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet.

Colheita (Tawny) og Vintage (Ruby)

Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer rigtigt mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve

Anmelderne er begejstrede for portvinskup

Den økonomiske situation i Portugal har gjort, at vi har haft mulighed for at købe til ekstremt fordelagtige betingelser. Vi er simpelthen blevet en af verdens største portvinsimportører! Da Philipson Wine har købt så store partier af portvine hos Burmester, har vi også fået lov til at få adgang til deres allerbedste fade. Denne chance kommer nok aldrig igen - priserne er milevidt fra hvad det reelt koster at lave disse ædle vine. De danske anmeldere har også været taget med storm og uddelt historiske ratings til Burmester de sidste år, ja Burmester har gennem det sidste årti vundet så mange smagninger, at presseudklippene derfra ville fylde som en velvoksen telefonbog.