Tilbud

1980 Burmester Colheita

SPAR 200 DKK pr. fl.
DKK 399,95
pr. fl. v/12 flasker 599,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (7)

Politiken Anbefalet
BT
Vinforum 90 point
Portvin.nu 92 point
Henrik Oldenburg Portvin 2010 16 point
Vinhulen 92 point
Alt om vin

Vin-Info

Varenummer: 55531080
Type: Portvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Porto
Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
Drikkemoden: Fra tappeåret og min. 10 år frem.

Beskrivelse

Burmester - topkvalitet fra et af Portugals ældste portvinshuse

Burmester blev grundlagt i 1730 i London og begyndte at eksportere portvin til Europa fra Vila Nova de Gaia i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. I dag er Burmester specialiseret i portvine af tawny typen i topkvalitet, med Colheita (vintage dateret tawny) som deres helt store speciale. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være den førende aktør inden for portvin og bordvin i Portugal. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsleder inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge.

Unikke vinmarkbesiddelser og historiske kældre

Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og det hæderkronede hus besidder flere af de bedste vinmarker langs Duoro- floden. Herfra høster de exceptionelle druer, som Burmester får det fulde potentiale ud af. Vinene lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet.

Colheita (Tawny) og Vintage (Ruby)

Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer rigtigt mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve

Anmelderne er begejstrede for portvinskup

Den økonomiske situation i Portugal har gjort, at vi har haft mulighed for at købe til ekstremt fordelagtige betingelser. Vi er simpelthen blevet en af verdens største portvinsimportører! Da Philipson Wine har købt så store partier af portvine hos Burmester, har vi også fået lov til at få adgang til deres allerbedste fade. Denne chance kommer nok aldrig igen - priserne er milevidt fra hvad det reelt koster at lave disse ædle vine. De danske anmeldere har også været taget med storm og uddelt historiske ratings til Burmester de sidste år, ja Burmester har gennem det sidste årti vundet så mange smagninger, at presseudklippene derfra ville fylde som en velvoksen telefonbog. Burmester Colheita har et flot ravgyldent mørkt skær. Den har en lang, fyldig og kompleks eftersmag af hasselnødder, svesker, der går over i en olieret og elegant struktur. Til alle, der ønsker at forkæle sig selv - eller andre. Colheita besidder sødme, syre og elegance, der gør den velegnet som en kølig aperitif, som ledsager til selv de sødeste desserter herunder det meste juleknas, ost eller som meditationsvin.

Anmeldelser

  • Anbefalet til julens søde sager i Politiken d. 21.12.14: "Her stammer al vinen fra fade fra 1980. Denne er tappet i 2014, og tiden på fad har således været 34 år. Colheita er drikkeklar ved aftapningen, men kan sagtens gemmes uåbnet i flere år - den bliver bare ikke bedre og taber en smule friskhed. Det giver en vin med langt flere nuancer end lillebror på ca. 10 år - igen puddersukker, orangeskal, blød nougat og atter den livgivende syre, som forhindrer vinen i at blive tung. Faktisk er det forunderligt, at vinen kan bevare den vitalitet og friskhed efter så mange år på fad. Og en colheita kan sagtens blive dobbelt så gammel uden at tabe pusten. I takt med længere lagring øges intensiteten. Burmester laver portvine i den relativt friske, syrerige, elegante og lette genre - moderat søde."
  • 5 stjerner - BT d. 29.11.14: "Behagelig sødme, medium fyldig, meget kompleks, flot, lang, blød smag af nødder, tørrede abrikoser, sveskeblommer, fadvanilje og frugt-friskhed."
  • 90P - Vinforum d. 21.11.14: "Orangebrun farve. Ikke så intens i duften med nødder, ristede toner og lidt sprit. Fyldig vin med moden frugt og en smag, der er nøddesød med fin ristethed men også lidt gumpetung. Ikke helt samme fine balance som andre årgange. To flasker smagt. Men stadig flot vin... Vinen passer fint til dessert og ost."
  • 92 pts på portvin.nu d. 08.09.11: "Brun orange farve. Duften er lidt spids i starten. Stilen er kagesødme med makron og abrikos i front. De ældede toner kommer i smagen til sin ret. Der er cigarkasse og eksotiske krydderier med poleret let sprittet finale. God ledsager til desserter."
  • 6 stjerner på aov.dk d.14.10.10: "Lokkende, elegant, sofistikeret, slank og lækker...I munden afslører den et væld af aromaer som nødder, abrikoser og krydderier."
  • Som det ene ud af blot to huse, modtager Burmester 5 ud af 5 glas for sine Colheitas og andre Tawnies i Henrik Oldenburgs "Portvin".
  • "Burmester er intet ringere end en mester, når det gælder årgangsportvin." Citat Berlingske Tidende
  • Politiken skriver om Burmesters Tawnies og Colheita-vine 20/12-03; "Burmester laver Colheita med megen finesse og balance. Selv i de gamle colheitavine er der stadig syre og friskhed kombineret med tiltagende koncentration, jo ældre vinene bliver. Med alder får de næsten en olieret honningkarakter med tiltagende præg af tørret appelsin og abrikosmarmelade."
  • Drikkemoden: Fra tappeåret og min. 10 år frem.
  • Holdbarhed efter åbning: Tawnies og Colheitaer kan holde sig i minimum 1 måned efter åbning
  • Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
  • Jordbundsforhold: Sydvendte terrasser, skiferholdig jordbund